PolicyWatch

Jarlov hives i samråd om revisionspligt for virksomheder

Der var ikke dækning for flere påstande i en pressemeddelelse, Erhvervsministeriet sendte ud tidligere på måneden, mener S og EL, der nu trækker erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd.

Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) hives nu i samråd, efter en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet er blevet kritiseret for at vildlede om konklusionerne i en undersøgelse fra Erhvervsstyrensen om revisionspligt.

Det skriver TV2.dk.

"Man kan jo ikke andet end at få den tanke, at konklusionerne passer dårligt i ministerens kram, og så fremlægger man dem på den måde, man selv har lyst til og ignorerer kritikken fra de personer, man selv har udpeget til at forestå processen," siger Jesper Petersen, der er finansordfører i Socialdemokratiet.

Han vil nu sammen med Rune Lund fra Enhedslisten kalde Rasmus Jarlov i samråd.

Erhvervsministeriet med Rasmus Jarlov i spidsen konkluderede fredag på baggrund af en rapport fra Erhvervsstyrelsen, at øget revisionspligt for virksomheder ikke vil have "signifikant" effekt.

Men som PolicyWatch tildligere har skrevet, mener flere organisationer, der har fulgt med i rapportens fødsel, ikke, at Erhvervsministeriets konklusion holder vand.

"Vi mener ikke, at pressemeddelelsen reflekterer de underliggende analyser," sagde kontorchef i Finans Danmark Martin Thygesen i sidste uge til PolicyWatch.

Han blev blandt andre bakket op af Ulla Brandt, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv.

"Vi har meget svært ved at genkende ministeriets konklusioner på baggrund af det arbejde, vi har været med til," sagde hun.

Mere fra PolicyWatch

Folkemødet henter ny direktør

Foreningen Folkemødet har ansat en ny direktør, der har en omfattende karriere i internationale hjælpeorganisationer bag sig - senest en direktørpost i Mellemfolkeligt Samvirke.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier