Troels Lund vil have virksomheder til at opkvalificere deres medarbejdere

Danske virksomheder skal samarbejde om at skabe kvalificeret arbejdskraft ved at opkvalificere deres ansatte i et samarbejde med jobcentre og uddannelsesinstitutioner, lyder det fra beskæftigelsesministeren.
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil udbrede en model, hvor virksomheder skal samarbejde om at opkvalificere deres ansatte, så der bliver skabt kvalificeret arbejdskraft. Samtidig skal ledige opkvalificeres til job eller faglært uddannelse indenfor deres fag, lyder det i en pressemeddelelse.

Uddannelsesmodellen er udviklet i et samarbejde med syv midtjyske virksomheder, blandt andet Grundfos og Systemfrugt.

De har efteruddannet medarbejdere og opkvalificeret ledige flygtninge i et samspil med jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Projektet har indtil videre kørt med 32 personer med "gode resultater" og kun et enkelt frafald, lyder det.

Derfor vil ministeren udbrede sådanne samarbejder, hvorfor han har anmodet de regionale arbejdsmarkedskontorer om at udbrede modellen.

"I marts besøgte jeg hospitalsvaskeriet Midtvask i Aarhus, der gennem et samarbejde med andre lokale virksomheder er lykkes med at opkvalificere både medarbejdere og ledige flygtninge. De har igangsat projektet med blik for den mangel på arbejdskraft, som mærkes i mange brancher, og det er oplagt, at modellen kan inspirere andre virksomheder," udtaler Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

Konservativ spidskandidat: Flere migranter skal arbejde i Europa

Sidste udskænkning: Jobfest i byggeriet ebber ud

S og DF afviser at sætte jobmål i ny regering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også