Minister om lufthavnskonflikt: Der er frit valg af fagforening

Venstre og Liberal Alliance hiver Peter Hummelgaard i samråd om fagforeningskonflikt i Københavns Lufthavn.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
AF RITZAU

Bagageansatte i Københavns Lufthavn har igen nedlagt deres arbejde. 

Det sker, fordi bagagemedarbejdere fra SAS Ground Handling, SGH, er utilfredse med, at en kollega ville være medlem af en anden fagforening end 3F.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke blande sig i den konkrete sag. Men han understreger, at der er frit valg af fagforening i Danmark.

"Først vil jeg understrege, at jeg ikke kan og heller ikke vil blande mig i konkrete tvister på en arbejdsplads." 

"Det har vi et fagretligt system til at afgøre. Når det er sagt, så er reglerne jo sådan, at det står frit for enhver, hvilken fagforening vedkommende vil melde sig ind i," siger Hummelgaard i en skriftlig kommentar.

Venstre og Liberal Alliance indkalder ministeren i samråd om sagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også