En del af Watch Medier

PolicyWatchfredag3. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Global
  • Mennesker
01.10.2019kl. 13.35

Frederiksen: Erhvervslivet har overhalet Christiansborg i den grønne omstilling

Mette Frederiksen lagde stor vægt på, at samfundstilliden er under pres i sin første åbningstale i Folketinget. Hun kom også ind på erhvervslivets rolle i den grønne omstilling, brodne kar i finanssektoren og at den offentlige sektor skal sættes mere fri.
Foto: Niels Christian Vilmann//
af ANDREAS LØNSTRUP

Tilliden er under pres i Danmark, lød det fra statsminister Mette Frederiksen, da hun holdt sin første åbningstale i Folketinget.

Det gælder ikke mindst på det grønne område, hvor Christiansborgs politikere er blevet overhalet på ambitionerne af både erhvervslivet samt børne og unge, der demonstrerer for en grønnere fremtid. Svaret fra Christiansborg skal være ambitioner med øje for arbejdspladser og vækst - uden at uligheden stiger.

"I årtier blev den grønne udvikling i Danmakr drevet frem af lovgivning fra Christiansborg. Vindmøller, økologi, energieffektiviseringer. Nu er det andre – de unge og erhvervslivet, der er foran os. Kære Folketing, vi skal foran igen," lød det fra Mette Frederiksen.

Hun henviste blandt andet til, at den danske pensionssektor frem mod 2030 vil investere 350 mia. kr. i grøn omstilling, mens Dansk Industri med et omfattende klimaudspil har købt ind i regeringens ambition om at nedbringe Danmarks CO2-udslip med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

"Danmark har nogle af de bedste grønne virksomheder i hele verden. Nu skal vi have hele erhvervslivet med. Transport, industri, landbrug, søfart, Alle de store brancher. Vi foreslår forpligtende partnerskaber. Det har erhvervslivet allerede sagt ja til. Pensionskasserne, som forvalter de penge, vi skal leve af i fremtiden. Det giver egentlig god mening at investere pengene der så vi faktisk har en fremtid. Og det gør de. Pensionskasserne har tilkendegivet, at de vil sikre et svimlende milliardbeløb til grønne investeringer," sagde hun.

De grønne virksomheder i Danmark har været med til at sikre, at Danmark står i en situation, hvor det tegner godt for det grønne samarbejde, understregede Mette Frederiksen og gentog regeringens ambition om at lande en klimalov inden jul efterfulgt af en klimahandlingsplan.

Når dansk økonomi hviler på gode arbejdspladser eksport er det både resultatet af et fremsynet erhvervsliv og dygtige medarbejdere.

"Men det er også et resultat af aktive politiske beslutninger, hvor vi har turdet at styrke netop de danske styrkepositioner. I dag eksporterer vi for milliarder i miljø-, vand-, energi- og klimateknologi. Og den danske lægemiddelindustri er førende i verden," sagde Mette Frederiksen og tilføjede:

"I en årrække er der blevet sparet på uddannelse og forskning. Det har i mine øjne været økonomisk uansvarligt. Derfor er vi også nødt til at sadle om i den økonomiske politik. For eksempel foreslår vil til næste år at bruge en milliard kroner mere på grøn forskning," sagde Mette Frederiksen med henvisning til den øremærkede grønne forskningsmilliard i fordelingen af forskningsreserven for 2020, som hun stillede erhvervslivet i udsigt ved DI’s årlige topmøde for to uger siden.

Tillid under pres

Mette Frederiksen lagde i sin tale stor vægt på at understrege, at hun oplever, at den grundlæggende tillid i samfundet er under pres.

"Historien går ikke kun fremad. Den kan også gå tilbage," påmindede hun.

Ude i verden tabes de sejre, vi troede, var vundet, sagde Mette Frederiksen og påpegede, hvordan den globale frihandelsagenda visse steder bliver afløst af nye handelsrestriktioner.

Herhjemme har skatteskandaler, amerikanske kapitalfondes indtog på det danske boligmarked og direktørbonnusser på flere hundrede millioner kroner ligeledes skadet tilliden, understregede statsministeren.

"Danmark er et stærkt land. Danskerne - I - er dygtige. Vores virksomheder tager ansvar for det samfund, de er en del af, og for de arbejdspladser og for den velstand, vores velfærd står på. Men der er uro i verden. Lande tæt på os er på vej ind i økonomisk afmatning. Og både brexit og handelskrige kan også smitte af på os. Men i Danmark er der stadig fremgang - beskæftigelsen er høj, ledigheden er lav," lød det fra Mette Frederiksen.  

"Men hvis det skal blive ved med at gå godt, så skal vi gøre noget ved det, der går skidt. jeg synes, forskellene er blevet for store. Samfundskontrakten er blevet svagere, tilliden er blevet mindre," sagde Mette Frederiksen.

Frihed til den offentlige sektor

Mette Frederiksen skød dog ikke kun skylden for den dalende samfundstillid på skatteskandaler, klimakrisen og brodne kar i erhvervslivet. Også politikerne på Christiansborg har fejlet i at vise medarbejderne i den offentlige sektor tillid, understregede hun.

"Så længe jeg kan huske, har dansk politik handlet om et velfærdssamfund, der skulle køre længere på literen," sagde Mette Frederiksen.

Ord som New Public Management, besparelser og effektiviseringer har fyldt for meget i de politiske tiltag fra Christiansborg, mens der har været for lidt tillid til, at de enkelte medarbejdere i kommuner og regioner selv har vidst, hvordan den bedste velfærd skabes.

"Er sandheden ikke, at vi bliver fristet til at lovgive og regulere så meget, at den lokale dømmekraft – hvad enten det er hos den stolte sosu eller hos den lokale politiker efterhånden er sat ud af kraft," spurgte Mette Frederiksen, mens hun henvendte sig direkte til den venstre side af Folketinget.

"Er det efterhånden mest i skåltalerne, at vi her i huset hylder det lokale demokrati? Vil vi reelt lade det kommunale selvstyre bestemme noget mere? Og har man altid i kommunerne fokus på det, der er det vigtige - velfærd til borgeren – ikke skemaer og strategier," spurgte hun.  

"Her i Folketinget skal vi blive bedre til at have tiltro til de andre. Og måske begynde at lade være med at lovgive på baggrund af enkeltsager," sagde Mette Frederiksen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der fredag afholdt pressemøde i Kyiv | Foto: Ukrainian Presidential Press Service
EU

Ny sanktionspakke fra EU vil ramme russisk droneproduktion

EU forbereder den tiende runde af sanktioner med Rusland. Den nye pakke ventes at være klar inden 24. februar.
  • Ny sanktionspakke åbner døren for salg af Flüggers russiske fabrikker
  • EU-lande er enige om niende sanktionspakke mod Rusland
Foto: Corti
PolicyWatch

Dansk startup: Nye AI-regler kan skubbe tech-innovation ud af landet

For abonnenter

Trods medhold i cabotageafgørelse hos EU-Kommissionen må H.P. Therkelsen stadig betale millionbøde. | Foto: H. P. Therkelsen / Pr
EU

EU-Kommissionen modsiger Danmark i principiel sag om cabotagekørsel

For abonnenter

Foto: PR/Carsten Mai
Christiansborg

Klumme: Regeringen er klar med en lige højre til København

I 2050 skal DSV ikke længere udlede CO2, lyder det i selskabets nye bæredygtighedsmål. | Foto: Dsv Panalpina
Virksomheder

DSV pålægger sig selv "intern CO2-skat" – og efterspørger politisk handling

For abonnenter

Foto: Rune Fogh Sørensen, Dansk Erhverv
Virksomheder

Digitaliseringsminister: Dejligt at være årets bedste julegave

Læs også

Trods medhold i cabotageafgørelse hos EU-Kommissionen må H.P. Therkelsen stadig betale millionbøde. | Foto: H. P. Therkelsen / Pr
EU

EU-Kommissionen modsiger Danmark i principiel sag om cabotagekørsel

Dansk transportselskab har fået medhold i sag hos EU-Kommissionen, der modsat Danmark ikke mener, at ture med tomme returpaller tæller med i cabotageregnskab. Selskabet skal dog stadig betale millionbøde.

For abonnenter

I 2050 skal DSV ikke længere udlede CO2, lyder det i selskabets nye bæredygtighedsmål. | Foto: Dsv Panalpina
Virksomheder

DSV pålægger sig selv "intern CO2-skat" – og efterspørger politisk handling

DSV vil afsætte et milliardbeløb til investering i grøn omstilling finansieret af en intern CO2-skat. Selskabet efterspørger samtidig politisk handling på området.

For abonnenter

Foto: Gregers Tycho
Nyheder

Ørsted klar til at skrue ned for investeringer i havvind

Det er vigtigere end aldrig før at passe på pengene, fastslår topchef, der er klar til at kaste mere efter sol og landvind, hvis havvind bliver for besværlig.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Ny sanktionspakke fra EU vil ramme russisk droneproduktion – 16.55
  • Dansk startup: Nye AI-regler kan skubbe tech-innovation ud af landet – 11.52
  • Klumme: Regeringen er klar med en lige højre til København – 11.08
  • DI vil redde døende offentlig transport med lavere billetpriser – 10.50
  • Statsminister: Uden reformer skal vi sænke forventninger til velfærd – 10.44
  • Eksperters anbefaling til CO2-afgift på landbrug forsinkes igen – 10.21
  • Dyrevelfærdsrapport afslører brud på regler: Minister vil vende udviklingen – 10.19
  • EU-Kommissionen modsiger Danmark i principiel sag om cabotagekørsel – 10.12
  • DSV pålægger sig selv "intern CO2-skat" – og efterspørger politisk handling – 08.20
  • Elmarkedsreform: ”Ubalancer i markedet skal løses af markedet” – 08.17
Flere nyheder

Job

  • Compliance Officer

Watch Job

  • Centerdirektør til Sønderborg

  • Salesforce-udvikler eller -arkitekt

  • Business Intelligence Specialist

  • Revisor med minimum et par års erfaring

  • Erfaren IT Supporter

Se flere jobs

Job

  • Compliance Officer

Se flere jobs

Kolofon

PolicyWatch
Søg

Sektioner

  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Global
  • Mennesker
  • Sitemap
  • RSS feeds

Nyhedschef

Nicolai Raastrup

nicolai.raastrup@watchmedier.dk

Tlf.: +45 33308388

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Job

Abonnement

Prøv PolicyWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

policywatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Læs mere om abonnement her

Adresse

PolicyWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8309

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © PolicyWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
PolicyWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge