Firmaers arvegæld kan komme til at koste 3 pct. i rente

Vil man som virksomhed betale arveafgift af med en henstand på op til 30 år, bliver det til en rente på 3 pct. om året. I hvert fald, hvis regeringens ønsker bliver til virkelighed i en ny finanslov. Det skriver Børsen.
Regeringen har meldt ud, at man ønsker at hæve arveafgiften til 15 pct. mod de i dag 6 pct. Samtidigt vil man give virksomheder mulighed for at gøre brug af den såkaldte henstandsordning, hvor virksomheder kan betale gælden af til staten over 30 år. Men regeringen lægger tilmed op til, at virksomheder skal betale 3 pct. i rente om året, hvis de vil gøre brug af henstandsordningen og afdrage gælden til staten over 30 år.
Selvom Dansk Industri tidligere har været positiv stemt over for ordningen, er direktør for Dansk Industri, Kent Damsgaard, nu kritisk over for, at gælds-renten kan blive 3 pct., siger han til Børsen:
"Vi mener ikke, at renten skal være 3 pct. om året. Det virker meget højt i det nuværende renteregime, og det kommer til at ramme nogle virksomheder ganske hårdt. Så vi vil gerne drøfte med regeringen, om renteniveauet er det rigtige."
Debat: Tilbydes: Gratis regeringsseminar i familievirksomheder
Erhvervsledere frygter høje skatter og afgifter under S-regeringen