
Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at USA er foran i tidsplanen i forhold til at underskrive en handelsaftale med Kina.
Det skriver Bloomberg News.
Efter sigende skulle det være en større aftale.
"Vi er en smule foran tidsplanen - sikkert ret meget foran," siger han.
Samtidig har præsidenten gentaget, at den mulige aftale vil blive underskrevet i Chile, hvor Trump og Kinas præsident, Xi Jinping, mødes i næste måned på et topmøde.