Vi skal ikke skrue tiden langt tilbage, før det stort set kun var branchefolk, der kendte til moderniseringsparagraffen paragraf 5, stk. 2.

Men jeg vil vove den påstand, at den er endt som årets mest omdiskuterede paragraf. For paragraf 5,2 er bedre end det rygte, som mange – særligt visse politikere – gerne vil give den. Uden den var vores boliger ikke blevet renoveret, og statskassen skulle stadig bruge milliarder på byfornyelse, som den gjorde, inden paragraf 5,2 kom som moderniseringsparagraf.

Derfor er det også ærgerligt, at myter og deciderede fejl har kunnet florere i både traditionelle og på sociale medier i debatten. Det et ekstremt komplekst felt, hvor man hurtigt kan gå galt i fakta-byen. Og samtidig er lovgivningen bag vores ejendomme og boliger en supertanker, hvor du ikke kan hive i et hjørne, uden det giver sig et andet sted.

Lad mig derfor aflive fem af de myter, jeg er stødt på de seneste måneder, så vi fra nu af kan tage debatten på et faktuelt grundlag:

Myte 1: En udlejer kan hæve lejers husleje ved at lave en paragraf 5,2-modernisering.

Nej, huslejen kan ikke blive hævet efter paragraf 5,2, så længe en lejer bor i lejemålet.

Myte 2: Huslejen bliver sat fri, hvis en lejebolig bliver renoveret efter paragraf 5,2.

Nej, selv efter en renovering er huslejen stadig kontrolleret og reguleret. Men lejefastsættelsen sker efter en renovering af reglerne i den almindelige lejelov i stedet for de komplekse regler i den midlertidige boligreguleringslov. Det betyder, at selv efter en paragraf 5,2 er huslejen stadig lavere end markedslejen.

Myte 3: En udlejer kan uden videre opsige en lejer for at renovere med paragraf 5,2.

Nej, selvfølgelig ikke. Danmark har en stærk lejerbeskyttelse, og en udlejer kan kun opsige lejere, hvis ejendommen brænder eller skal nedrives. Hvis lejer groft overtræder lejekontrakten, som fx ved ikke at betale husleje, kan lejer blive nødt til at flytte med kort varsel. Men så er det lejers adfærd, der er udslagsgivende for, at vedkommende må flytte.

Myte 4: Alle de københavnske ejendomme er ejet af udenlandske kapitalfonde.

Svaret er igen nej. De danske pensionskasser og ejendomsvirksomheder ejer over 90 procent af de danske udlejningsboliger, så selvom de udenlandske kapitalfonde fylder meget i medierne, fylder de i virkeligheden langt mindre end f.eks. pensionskasser eller familieejede virksomheder på danske hænder.

Myte 5: Mennesker med almindelig indkomst har ikke råd til at bo i en gennemgribende moderniseret lejlighed.

Det er heller ikke rigtigt – og heldigvis for det. Når en lejlighed efter en gennemgribende paragraf 5,2-modernisering genudlejes, er lejen fortsat reguleret og under markedslejen. I København ligger lejen på omkring 12.400 kr. om måneden for en lejlighed på 100 kvadratmeter. Ifølge tal fra Finansministeriet har en familie med to børn og to LO-ansatte voksne tilsammen en disponibel indkomst på 39.500 kr. efter skat hver måned. Familien har altså stadig 27.100 kr. tilbage, når huslejen er betalt.