PolicyWatch

Danske politikere: EU skal godkende klimaprojekter

Efter flere artikler om omfattende svindel med klimakompensation stiller danske medlemmer af Europarlamentet nu krav om et fælles register for alle klimaprojekter, skriver Politiken.

Forbrugere skal ikke blive snydt, når det gælder klimaet. Så klar er meldingen fra flere danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Blandt dem er Christel Schaldemose (S), som skriftligt bedt EU-Kommissionen undersøge, om EU vil gå ind i sagen og kontrollere klimaprojekter.

"Som forbruger og borger skal man være tryg ved, at der kommer noget ud af det, når man køber klimakreditter. Derfor tænker jeg, at et register – hvor EU-Kommissionen tjekker, om der er tale om ægte projekter, som bliver ført ud i livet, og at pengene ikke bare går i lommerne på nogen bagmænd – er vejen frem," siger det socialdemokratiske parlamentsmedlem Christel Schaldemose til Politiken.

Schaldemose får opbakning fra De Konservatives Pernille Weiss og Margrethe Auken (SF). Initiativet kommer efter, at dagbladet Politiken har beskrevet, hvordan der blev fusket med millioner af såkaldte klimakreditter. Kreditterne er groft sagt en måde, hvorpå virksomheder og privatpersoner kan kompensere for deres CO2-udledning.

Firmaer bliver snydt af værdiløse klimakreditter 

To løsninger i spil til nyt europæisk kvotemarked 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier