I 2012 tog reform livtag med antallet af førtidspensionister - nu er de tilbage

Da S-regeringen i begyndelsen af 2010'erne reformerede førtidspensionen forsvandt tusindvis fra livslang offentlig forsørgelse. Nu er tallene vendt. Dengang mente politikerne, at antallet var alarmerende højt, siger professor.
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Da den daværende regering under Helle Thorning-Schmidt i 2012 gennemførte en reform, som skulle sætte en stopper for antallet af danske førtidspensionister, var det en opbremsning af proportioner.

Fra den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lød det, at unge i udgangspunktet ikke skulle kunne få førtidspension, og på cirka to år blev antallet af førtidspensionister i Danmark skåret med en tredjedel fra over 18.000 i 2010 til lidt over 6.300 i 2014.

Siden er tallet steget voldsomt og ligger i dag på over 16.000, skriver Berlingske.

"Vi er næsten tilbage ved niveauet fra før førtidspensionsreformen. Dengang mente politikerne, at antallet var alarmerende højt," siger professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Larsen til avisen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også