
Det er et åbent spørgsmål, om det parlamentariske flertal under regeringens ændringer af de såkaldte CFC-beskatninger begynder at vakle. Det skriver Dagbladet Børsen.
"En af grundene til, vi egentlig ikke siger så meget om det, er, at vi ikke har lagt os fast endnu. Vi har stadig nogle spørgsmål ude at flyve og venter på nye svar fra ministeren," siger skatteordfører Kathrine Olldag (R) til avisen og uddyber, at diskussionen i dag nærmest er påstand mod påstand.
Reglerne omhandler, hvordan danske datterselskaber i udlandet og virksomheders udenlandske aktiviteter skal beskattes i hjemlandet. Det seneste lovforslag har allerede set modstand og skarpe advarsler fra erhvervslivet, omend disse har været mødt med tavshed fra skatteminister Morten Bødskov (S).
Ørsted frygter tabte havvindudbud ved skatteindgreb
Organisationer i skarp kritik af skatteplaner: Det er virkelig bekymrende