De fastansatte chefer i departementer og styrelser er på retur, skriver Altinget.

De seneste 10 år er antallet af åremålsansatte kontorchefer, afdelingschefer og direktører nemlig steget markant, selv om de i gennemsnit koster staten mere end en fastansat.

I dag udgør de åremålsansatte halvdelen af cheferne i lønbevillingsramme 37-42, mens de i 2009 udgjorde 27 pct.

Detviser nye tal, som Altinget har fået fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på baggrund af data fra Moderniseringsstyrelsen.

Udviklingen giver god mening, mener professor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i forvaltning og ledelse.

"Det er meget forventet på den måde, at det blik, man har på den type chefer i dag, er, at det ikke er en livstidsstilling længere, men at man sætter holdet og forventer, at lederne skaber resultater i den stilling, som de er i," siger Lotte Bøgh Andersen til Altinget.

Åremålsansættelse er en tidsbegrænset stilling, hvor der ud over grundlønnen ydes et årligt tillæg. Derudover kan der være aftalt et fratrædelsesbeløb.

I 2009 var der 649 årsværk på åremålskontrakt. I dag drejer det sig om flere end 1.200, hvoraf omkring halvdelen er kontorchefer.

Rigsrevisionen var ellers tilbage i 2007 loren ved de stadig flere åremålsansættelser i staten. Her hæftede statens vagthund sig i en beretning ved, at det er dyrere at ansætte på åremål end at fastansætte.

I 2019 fik de åremålsansatte i gennemsnit et åremålstillæg på lidt over 140.000 kroner, og tillægget udgør i dag 14 procent af chefernes faste løn. Data fra Moderniseringsstyrelsen viser, at lønforskellen i dag på en kontorchef med og uden åremål i gennemsnit er knap 70.000 kroner eksklusive eventuelt fratrædelsesbeløb.

Der må nødvendigvis også være en lønforskel og et risikotillæg, mener Lotte Bøgh Andersen.

"Det er jo rimeligt nok med en højere løn, fordi der er en risikopræmie for dem, der er ansat i stillingerne," siger hun til Altinget.