Danmark presses i Bruxelles' budgetkrig

Hvis der kommer flere penge på det europæiske til den grønne omstilling, vil det kun være en fordel for Danmark.
Sådan lyder budskabet fra den europæiske energikommissær, Kadri Simson, til Dagbladet Børsen forud for et besøg i Danmark torsdag og fredag. Kalkulen går på, at med et budget, som indebærer med klimastøtte, vil flere lande i fremtiden efterspørge eksempelvis vindmøller – Og hvem vil da være den store vinder, lyder meldingen til i avisen.
"Danmark er et ambitiøst land, og hvis man gerne vil udrette mere, så skal man investere i den indledende fase. Hvis vi investerer i forskning og udvikling, så vil alle i EU få fordel af det," siger Kadri Simson.
Rabat-debat
Udmeldingen kommer forud for et afgørende budgettopmøde den 20. februar. Samtidig spiller den dog ind i en generel dansk debat, når det gælder det syvårige budget for EU - også kendt som det multiannual financial framework.
I grove træk udgør budgettet rammen for EUs investeringer i perioden 2021-2027, hvor der gennem de seneste uger har været heftige diskussioner, når det gælder størrelsen på det danske bidrag.
Mens EU-Kommissionen har spillet ud med et budgetforslag, der svarer til 1,11 pct. af unionens samlede bruttonationalindkomst (BNI), har statsminister Mette Frederiksen (S) og den danske S-regering anlagt en mere restriktiv linje.
Her sigter man i stedet mod en indbetaling svarende til 1,00 pct. af BNI, og regeringen vil desuden fastholde et krav om den danske rabatordning på omtrent 1 mia. kroner.
Linjen er dog blevet kritiseret fra flere sider.
Som tidligere beskrevet, har der fra regeringens side været lagt "afgørende vægt på", at den danske rabat bibeholdes i det kommende budget.
I praksis ville det betyde, at regeringen kunne nedlægge veto mod det samlede budget, såfremt det ikke lykkedes at handle rabatten hjem på ny. I midten af januar, vakte regeringens prioritering også undren hos både Venstres og De Radikales medlemmer af Folketingets Europaudvalg, som giver regeringen mandat til at forhandle om budgettet.
Mette F. vil have rabat og fastholde EU-bidrag på en procent