Der bliver rettet skarp kritik af Danmark og de andre sparelande - Sverige, Holland og Østrig - fra EU-Parlamentets budgetudvalg.

"Det giver ikke mening, at nettobidrags-landene kun taler om procenttal. De skal tale om indhold, og hvad de vil prioritere," siger Rasmus Andresen, medlem af parlamentets budgetudvalg for den grønne gruppe EFA.

I næste uge mødes EU-landenes stats- og regeringschefer til ekstraordinært topmøde med EU-præsident Charles Michel.

Her skal der forhandles om EU's flerårige finansielle ramme for 2021 til 2027.

Den flerårige finansielle ramme er et loft over det beløb, som EU maksimalt må bruge om året i den syvårige periode.

I et kompromisforslag fra december 2019 er der langt op til, at budgettet skal være 1,07 af bruttonationalindkomsten (bni).

Europa-Parlamentet har foreslået et endnu større budget på 1,30 procent af bni, altså endnu mere end EU-Kommissionens oprindelige forslag på 1,11 procent af bni.

Men Danmark, Holland, Sverige og Østrig står fast på, at budgettet ikke må overstige 1,00 af bni.

Men det er et fuldstændig urealistisk forslag, mener Jan Olbrycht, medlem af parlamentets budgetudvalg for den borgerlige gruppe EPP.

"Hvis vi skal have det EU, vi taler om, så kræver det, at budgetrammen ligger på 1,30 procent af bni. Det kan vi slet ikke med et budget på 1,00."

"Derfor skal den her diskussion ikke handle om procenter, men om hvad pengene skal bruges på. At vi kæmper om procenter er ikke i vores interesse. I stedet vil vi gerne vide, hvad regeringerne virkelig vil bruge pengene på," siger han.

Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere sagt, at en budgetramme på 1,00 procent af bni er fuldt ud realistisk.

Hun mener, at det handler om prioritering i budgettet. Danmark vil blandt andet spare på samhørighedspolitik, landbrugsstøtten og administration.

Samtidigt skal indsatsen på den grønne omstilling styrkes, og EU's ydre grænser og sikkerhed styrkes, mener Mette Frederiksen.

"Jeg mener godt, vi kan løse udfordringerne med klima og migrationsstrømme inden for et budget, der i forvejen består af mange milliarder kroner," sagde Mette Frederiksen efter et møde med EU-præsident Charles Michel den 6. februar.

Det er EU-Parlamentet, der i sidste ende skal godkende den endelige aftale til den flerårige finansielle ramme.

Parlamentet har gjort det meget klart, at det ikke kommer til at godkende en budgetramme under 1,11 procent af bni.