PolicyWatch

Kollerup kigger på benspænd for iværksættere

Erhvervsminister Simon Kollerup vil kigge på kapitalkravene, der skal hjælpe iværksættere, siger han til Berlingske.

Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

Vi skal have flere iværksættere i Danmark, derfor er erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu i gang med at se på, om man kan lave nye selskabsformer, som kan stimulere væksten.

"Vi er i gang med et konkret arbejde for at finde nogle brugbare løsninger, og jeg vil ikke afvise nogen modeller på forhånd. Jeg kan bare konstatere, at vi har en udfordring, og det er et problem for den næste generation af iværksættere, hvis der er for mange benspænd," siger Simon Kollerup til Berlingske.

I 2014 gjorde man det muligt at stifte en virksomhed for kun én krone med den såkaldte IVS-selskabsform. Det fik antallet af nystiftede virksomheder til at stige markant. Men ordningen blev også brugt til svig og svindel, og derfor valgte den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti at afskaffe ordningen. Hvilket er gået hårdt ud over iværksættertrangen i Danmark.

Simon Kollerup indkaldte i sidste uge Folketingets erhvervsordførere for at drøfte, hvordan man kan redde de nuværende selskaber, der er stiftet under IVS-ordningen. De skal nemlig inden 15. april omdanne sig til et ApS med et kapitalkrav på 40.000 kr., hvilket for mange er en udfordring.

Samtidig vil Simon Kollerup kigge på en mere langsigtet løsning for iværksættere. Han afviser dog en ny IVS-ordning.

"Det ligger ikke på bordet at indføre IVS igen til en krone. Vi skal finde en ny og endnu bedre måde at starte gode og solide iværksættervirksomheder på, og det kigger vi på. Om det er inden for rammerne af ApS eller noget andet, er for tidligt at sige,"siger Simon Kollerup til Berlingske.

Ministeren forventer sig at nærme sig en løsning i de kommende måneder, skriver avisen.

Organisationer i kor: Nye forhandlinger om iværksætterforhold er et skridt i den rigtige retning 

Kollerup: Kapitalkrav må ikke stoppe iværksættere

Antallet af nyetablerede selskaber styrtdykker 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier