PolicyWatch

Friske tal fortæller: Økonomien voksede mere under Løkke end under Thorning

Nye tal fra Danmarks Statistik skaber klarhed over væksten under Lars Løkke Rasmussens regeringstid. Tallene viser blandt andet, at dansk vækst voksede mere under Løkke end under hans forgænger Helle Thorning-Schmidt. Om Lars Løkke Rasmussen kan tage æren for de pæne tal, er der dog uenighed om.

Foto: Claus Bonnerup/claus bonnerup

Danmarks økonomi voksede mere, da Lars Løkke Rasmussen (V) sad i statsministeriet end da Helle Thorning-Schmidt (S) gjorde.

Det skriver Berlingske på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

Tallene viser, at danskerne blev rigere, og økonomien voksede. Helt konkret steg bruttonationalproduktet med cirka 29.000 kroner per dansker under Lars Løkke Rasmussens, og beskæftigelsen steg med omkring 170.000 personer under Løkke, mens beskæftigelsen steg med 42.000 personer under Thorning.

"Fremgangen i dansk økonomi under Løkke skal blandt andet ses på baggrund af Løkkes reformer fra hans første statsministerperiode fra 2009 til 2011. Det drejer sig om tilbagetrækningsreformerne, dagpengereformen med videre, der øger beskæftigelsen markant. Thornings reformer har også medvirket til at øge væksten under Løkke. Blandt andet blev selskabsskatten sænket i 2015 og i 2016 som følge af Thornings vækstplan. Også Thorning-Schmidts skattereform med blandt andet topskattelettelser har gavnet væksten under Løkke," vurderer cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos til avisen.

Arbejdernes Erhvervsråd peger derimod på, at det er konjunkturændringer, der viser sig i væksttallene.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier