PolicyWatch

DA og FH åbner op for en justering af lønkompensation

I næste uge skal arbejdsmarkedets partere mødes med regeringen for at evaluere ordningen om lønkompensation. Og både på arbejdsgiver- og lønmodtagersiden er der opbakning til at ændre i ordningen.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen//

Man fik ganske hurtigt stablet en trepartsaftale på benene i sidste weekend, da FH, DA og regeringen skulle forsøge at bygge en redningskrans til coronaramte danske virksomheder.

Men nu er der fra begge sider opbakning til at justere ved ordningen efter Mette Frederiksen (S) mandag forlængede nedlukningen af Danmark, skriver Børsen.

“Den økonomiske krise bliver dag for dag dybere og mere omfattende. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden er klar til at gøre mere for at holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser,” udtaler DA's direktør, Jacob Holbraad, i en pressemeddelelse.

Hjælpepakken gør det muligt for virksomheder at få en lønkompensation på 75 pct. af lønninger på op til 23.000 kroner for virksomheder, der sender medarbejdere hjem, og 90 procent af lønnen op til 26.000 kr. for timelønnede.Til gengæld skal virksomhederne, der benytter sig af ordningen, forpligte sig til ikke at fyre medarbejdere i perioden, hvor de får hjælp.

Men flere erhvervsorganisationer har kritiseret pakken for ikke at være fleksibel nok. Det gælder eksempelvis de små og mellemstore virksomheders interesseorganisation SMVdanmark.

"Incitamenterne taler mest for at fyre. Beløbsgrænserne på 23- og 26.000 kr. tager ikke sociale omkostninger som bl.a. forsikringer, pension og feriepenge med. Reelt står mange virksomheder tilbage med en dækning på 50 pct. af personaleomkostningerne. Når ingen ved, hvor længe det varer, vil mange virksomheder ikke afholde sig fra fyringer," har politisk chef i SMVdanmark Mia Amalie Holstein sagt til Børsen

Samtidig er fagforeningernes hovedorganisation bange for at mange falder gennem systemet.

Alt imens vokser ledighedstallene. Alene mandag blev 5900 danskere ramt af ledighed, viser Beskæftigelsesministeriets dag-til-dag-statistik, og i sidste uge kom der 22.800 nye ledige.

Det er planen, at den midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier