Flere hundrede tusinde danskere fulgte med, da DR den 10. marts viste Horisont-programmet De advarede om corona-krisen – og forsvandt.
Dokumentaren opruller, hvordan kinesiske læger som Li Wenliang, der i starten af februar døde af coronavirus, allerede i december forsøgte at advare om den coronavirus, der i disse dage lammer økonomier over hele verden, og hvordan de kinesiske whistleblowere effektivt blev passiviseret af myndighederne.
Seerne kunne også se optagelser fra to kinesiske borgerjournalister Fang Bin og Chen Qiushi, der stik imod myndighedernes dessiner dokumenterede, hvordan hospitaler i Wuhan var på renden af sammenbrud og coronasmittede borgere blev svejset inde i deres boliger for at isolere smitten. Borgerjournalisterne er i dag forsvundet, men det er deres optagelser ikke.
Mørklægningen fra de kinesiske myndigheders side har ifølge kritikere over hele verden kostet dyr tid, der kunne have været brugt til at spore og inddæmme virussen i Kina og gjort resten af verden i stand til forberede sig på det, der kom.
For de politikere, der i årevis har talt for en strammere politisk kurs i forhold til Kina, er coronavirussen blevet den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over. ”Nok er nok”, som Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt formulerer det. Han mener, at Vesten allerede nu bør forberede et post-corona-opgør med Kina.
"Vi har set, hvordan Kina ser stort på mange af WTO’s regler. Dertil kommer, at Kina for nu anden eller tredje gang truer verden med de her vira, der udgår fra deres vådmarkeder. Der er man selvfølgelig nødt til at sætte foden ned og på en eller anden måde sige, at nok er nok - nu vil man ikke finde sig i det længere," siger Morten Messerschmidt.
Man kan jo diskutere, om Kina nogensinde har lyttet til kritik – men de er i hvert fald mere klare i deres forståelse af sig selv og deres egen rolle.
Naser Khader, udenrigsordfører i De Konservative, er enig i, at tiden er kommet til at markere en grænse over for Kina. Han frygter, at man, når historiebøgerne skal skrives, vil se tilbage på, at Kina kom styrket ud af coronakrisen, mens Vesten blev svækket.
Ifølge ham er Kina under nuværende præsident Xi Jinping skiftet fra at være et land, der mest var optaget af økonomisk udvikling og bekæmpelse af fattigdom til i dag at være et land, der slår hårdt ned over for demokratibevægelser, kirker og moskeer. Samtidig dyrkes Xi Jinping nærmest som en gud i undervisningen, og landets aggressive militære oprustning viser, at landet har klare ambitioner om at være den dominerende supermagt i verden, siger Naser Khader.
"Coronakrisen kan måske hjælpe dem den vej, hvis vi bliver ved med at være i knæ og Vestens økonomi bliver totalt smadret, fordi det her kommer til at vare længe. I diktaturer, hvor man har ansigtsgenkendelse og overvågningskameraer overalt, er det nemmere at komme af med sådan en virus, end det er i demokratier, hvor man er nødt til at tage hensyn til frihedsrettigheder," siger Naser Khader og tilføjer:
"Vi skal virkelig være opmærksomme på, at de ikke får fordel af den nuværende situation."
En fælles vestlig front
Diskussioner om menneskerettigheder, handelsregler og fødevaresikkerhed har været uløseligt forbundet med Kina, lige siden landet blev optaget i WTO i 2001.
Mere end 20 år efter, at EU-Kommissionen udarbejdede sit første politiske dokument over for Kina i 1995, og 19 år efter, at Kina blev en del af WTO, har EU fortsat opretholdt sin våbenembargo mod Kina. Samtidig har EU et rekordstort antal antidumping- og antisubsidieforanstaltninger rettet mod Kina. EU nægter stadig at betragte Kina som en markedsøkonomi.
På trods af det er Vestens handel med Kina kun vokset, og Kina er i dag EU’s næststørste handelspartner efter USA.
Alligevel tror Morten Messerschmidt, at tiden er moden til, at landene i Vesten kan finde sammen i en fælles front, der stiller krav til fødevaresikkerhed og stopper Kinas ”manipulationer, industrispionage og regulært fjendtlige handlinger". Coronakrisen er en oplagt lejlighed til at slå i bordet over for kineserne, siger han.
"Det, jeg lægger op til, er, at man i en bred kreds af vestlige lande omkring WTO går sammen og lægger et pres på Kina for først og fremmest at få lukket de her vådmarkeder – vi ved, at de kan gøre det. Men også at man benytter lejligheden til i øvrigt at indskærpe, at hvis man vil være en del af den frie verdenshandel, så er man også nødt til at overholde spillereglerne. Det betyder altså også, at man overholder reglerne i WTO."
Kina er stadigvæk et autoritært land, og det var det altså også for syv, 10 og 15 år siden.
Coronavirussen er selvfølgelig noget, man ikke har set før i den her skala, men de underliggende problemer der er i forhold til Kina og handel er jo velkendte og noget, man har set igennem årtier. Hvad får dig til at tro ,at Vesten netop denne gang skulle være i stand til at danne fælles front mod Kina og rent faktisk få ændret på nogle af de her ting?
"Fordi vi kan se, at det har nogle omkostninger at have Kina som en del af verdenshandlen, fordi kineserne ikke lever op til de samme veterinære krav og betingelser, som vi stiller i Vesten. Og derfor hænger tingene jo sammen," siger Morten Messerschmidt og fortsætter:
"Hvis kineserne vil være en del af den internationale verdenshandel - og det tror jeg faktisk gerne, de vil - så må de også finde ud af at leve op til de her krav. Og eftersom verdenshandlen er reguleret i WTO-regi, så er det relevant at kigge på, hvordan kineserne begår sig derinde."
Er grunddilemmaet ikke bare, at der flere gevinster end omkostninger ved at handle med Kina?
"Jo! Og det er også det, der bliver sat i et helt andet perspektiv nu på grund af hele den her affære med corona. Derfor er vi nødt til sige at det ikke kun er guld og grønne skove. Der er også en pris, som er forbundet med at handle med et land, som ikke overholder de internationale spilleregler. Den pris betaler vi nu, og man skal godt nok samhandle meget for at opveje de omkostninger, som vi bare i den sidste måned har haft ved bekendtskabet ved Kina."
Amerikanske hardlinere
Mens EU i de senere år har øget handelsrestriktionerne over for Kina, har unionen altid haft svært ved at tale med én effektiv stemme over for Kina. For enkelte EU-lande bliver fristelsen til at gå solo i forhold til Kina ofte for stor, og senest har Italien valgt at samarbejde med Kina om Xi Jinpings prestigeprojekt Den Nye Silkevej, der kaldes "one belt, one road".
USA har under præsident Trump skærpet linjen markant over for Kina. Under Trump-administrationen er verdens to største økonomier kommet så meget på kant i handelspolitikken, at en egentlig handelskrig er blusset op mellem dem. Trump har beskyldt Kina for at snyde på vægten blandt andet via statsstøtte, valutamanipulation og systematisk tyveri af intellektuelle rettigheder fra amerikanske virksomheder.
Over for den amerikanske avis the Atlantic kalder Trumps handelsrådgiver Peter Navarro og senator Marco Rubio den nuværende situation for et "wake-up call" om USA’s skrøbelighed i en globaliseret verden. Navarro påpeger, at coronavirussen udstiller, hvor afhængig USA er af udenlandske leverancer af medicin og medico-udstyr.
Donald Trumps søn, Donald Trump Jr, opsummerede for nylig coronasituationen således på Twitter:
"Donald Trump har haft ret hele tiden: Grænsekontrol, amerikansk produktion, hård kurs over for Kina."
Coronavirus is the intersection of 3 issues @realDonaldTrump has been right about all along: border control, American manufacturing, China hawk. Boom, boom, boom. Proven right again!
— Donald Trump Jr. (@DonaldJTrumpJr) February 25, 2020
While Dems were outraged about him shutting down air travel from there he was right there too.
Overså advarsler
For Naser Khader, der har været ansat som senior Fellow ved Hudson Institute i Washington, var det netop en tale fra Donald Trumps vicepræsident Mike Pence, der satte tankerne i gang.
"Min interesse for Kinas paradigmeskifte startede faktisk sidste år. Jeg er stadigvæk tilknyttet Hudson-instituttet, hvor Mike Pence kom og holdt tale om Trump-administrationens Kinapolitik, hvor han gjorde opmærksom på det skifte, der er sket i Kina, siden Xi Jinping er kommet til," siger Naser Khader.
"Jeg synes ikke, at vi har lyttet til de advarsler, der har været fra vores allierede i USA. Og det handler ikke om Trump. Advarslerne har været der længe før ham. Vi var mest optaget af økonomi og mindre af, at vi har at gøre med et kommunistisk diktatur."
Ifølge Naser Khader har politikere såvel som erhvervsliv og forbrugere grund til at tænke sig om i forhold til Kina.
"Som forbruger skal man være opmærksom på, at når man køber kinesisk, så omfatter det en pakke, som bryder med vores grundlæggende værdier. Virksomhederne skal selvfølgelig tjene penge, og det nytter ikke, at Danmark bare gør det alene – vi skal i Danmark heller ikke være idioter og lade de andre tage det hele. Det er noget, vi skal stå samlet om i Vesten," siger Naser Khader.
Hverken Naser Khader eller Morten Messerschmidt har tiltro til, at EU kan formå at mobilisere en hårdere handelspolitisk kurs over for EU.
"EU er alt for lille til at kunne true Kina. Det er enormt vigtigt, at det sker i en alliance af økonomier og lande. De vestlige lande har en fælles interesse og kan gå sammen. Så USA og EU bør forhåbentlig gå i front og alliere sig med Australien, Sydamerika og Canada – lande der ser nogenlunde ens på det internationale samarbejde og handelsregime," siger Morten Messerschmidt.
Der har været uoverensstemmelser i WTO ikke mindst i forhold til Trump på det seneste. Hvis det ikke lykkes at danne en fælles front i WTO-regi, hvilke alternativer har vi så fra dansk side?
"Så har vi ikke ret mange alternativer. Danmark er og EU er alt for små til at kunne bokse med Kina. Det er derfor, det er vigtigt at vi lægger alle de finere hensyn til side og allierer os med USA i den her sag. Man kan mene meget om Trump, det tror jeg, at vi alle sammen gør, men man må sige, at hans tilgang til Kina rent faktisk har båret frugt. Han har faktisk fået nogle ting igennem, som man tidligere sagde aldrig nogensinde ville ske. Derfor er en transatlantisk alliance vigtig," siger Morten Messerschmidt.
Et autoritært land
Ifølge kinaeksperten Nis Høyrup Christensen, der er ph.d. og tidligere kinarådiver i DI og forsker på CBS, er det blevet sværere for andre lande at stille normative krav til, hvordan Kina skal agere.
"Man kan jo diskutere, om Kina nogensinde har lyttet til kritik – men de er i hvert fald mere klare i deres forståelse af sig selv og deres egen rolle. De er stolte over, hvad de har skabt, og det gør jo også, at man står mere fast på sit på en lang række områder. Det ser man i diplomatiske kredse i øjeblikket, hvor kinesiske diplomater begynder at slå fra sig," siger Nis Høyrup Christensen.
Han undrer sig over dem, der allerede nu fælder dom over håndteringen af coronaepidemien og understreger, at der forestår en længere evaluering, som ikke kan gøres endnu. En stor del af skylden vil åbenlyst ligge hos Kina, fordi det var der, virussen opstod, og der man havde muligheden for at slå den ned, understreger han, men der vil også være intern kritik i diverse vestlige lande af, hvordan regeringer her har håndteret det.
"Den kalkule er vigtig, fordi man - i hvert fald fra den amerikanske højrefløj - bruger det her som et argument for, at vi er blevet for afhængige af Kina, og at man skal flytte fabrikkerne hjem fra Kina. Der tror jeg, at de fleste virksomheder lige ser tiden an. For det kommer da an på, om de vestlige økonomier rent faktisk evner at håndtere det.
Nu har man åbnet op i Kina. Hvad nu hvis det stikker fuldstændigt af i USA, og det bliver værre der. Skal man så lade være at producere i USA? At fælde den dom nu, tror jeg ikke, at der er nogen erhvervsfolk, der tør gøre overhovedet," siger Nis Høyrup Christensen, der samtidigt understreger at en mere specifik evaluering af forsyningssikkerhed indenfor medicin og hospitalsudstyr tydeligvis er påkrævet på nationalt plan.
Han mener, at meget blandes sammen i debatten om Kinas rolle, og at debatten til tider er præget af en generel mangel på viden om Kina og handelspolitik i særdeleshed.
"Man sparker også lidt nogle åbne døre ind. Der er jo ikke nogen, der har påberåbt sig et eller andet større værdifællesskab med Kina. Det kan jeg simpelthen ikke se."
Han er enig i, at Kina har rykket sig i de senere år, og at diskussionen om, hvordan man skal samarbejde med Kina, er helt legitim.
"Men der er ikke tale om en 180 graders ændring. Kina er stadigvæk et autoritært land, og det var det altså også for syv, 10 og 15 år siden."