PolicyWatch

Lobby-formand: De fleste støttekroner til turismen er spildt uden opstartshjælp

En forsigtig åbning af restauranter og cafeer kan blive næste skridt i genåbningsplanen. Men der kommer til at gå flere år, før turismeindustrien inklusiv restauranterne har lagt coronaepidemiens ødelæggelser bag sig, spår Jens Zimmer Christensen. Han er formand for branchens europæiske paraplyorganisation og efterlyser også politisk hjælp til branchen i opstartsfasen.

Foto: PR.

Jens Zimmer Christensen er ikke hvem som helst i den europæiske hotel- og restaurationsbranche. Som formand for Hotrec, paraplyorganisationen for Horesta og 44 andre brancheorganisationer inden for hotel- restaurant- og turismeerhvervet, repræsenterede han, indtil coronakrisen ramte, 13 millioner arbejdspladser i Europa.

Men med coronakrisen, der har lammet restauranter, cafeer, hoteller og flytrafik over hele verden, vurderer han selv, at i hvert fald 20 pct. af arbejdspladserne er forsvundet.

”Jeg har aldrig oplevet noget lignende og jeg havde heller aldrig forestillet mig, at jeg skulle opleve det. Jeg er overbevist om, at branchen selvfølgelig overlever, men det bliver nok i en lidt anden form og en lidt anden størrelse, end vi har været vant til,” siger Jens Zimmer Christensen.

Hotrecs opgave er at fremme branchens interesser i forhold til EU-systemet. Indtil for få måneder siden var de vigtigste temaer mangel på arbejdskraft, dominerende digitale bookingplatforme, der pressede priserne, og bekymringer om overturisme flere steder i Europa.

”Der er nok to ting, vi ikke kommer til at bekymre os så meget om i de kommende år. Det ene er begrebet overturisme, og det andet er mangel på arbejdskraft. Det sidste er jo i sig selv sørgeligt, for det betyder, at der vil være mange ledige,” siger Jens Zimmer Christensen.

Hvis støtten forsvinder fuldstændigt, når vi åbner, så er vi lige vidt - så vil jeg argumentere for, at langt de fleste støttekroner er spildt og tabt.

Jens Zimmer Christensen, formand for Hotrec og Horesta.

En branche i frit fald

Når millioner allerede har mistet deres job i branchen, skyldes det, at hoteller, restauranter og turistselskaber er nogle af de områder, der er blevet allerhårdest ramt af den verserende coronaepidemi.

EU-Kommissionen vurderer, at coronakrisen vil halvere indtægterne hos hoteller og restauranter, mens rejsebureauer mister op til 70 procent af deres indtjening og at krydstogtselskaber og flyselskaber mister op til 90 procent. Alene i Europa kan syv millioner jobs gå tabt.

Ifølge Bruxelles-mediet Politico beskæftiger turismeindustrien 22,6 mio. mennesker, hvilket svarer til 11,2 pct. af den samlede beskæftigelse i EU og 9,5 af EU’s økonomi. I lande som Spanien og Italien udgør turismen henholdsvis 14 og 13 pct. af den samlede økonomi, mens det i Danmark kun er under 5 pct.

Også de danske hoteller og restaurationer er dog hårdt ramt. Ifølge en ny analyse fra Danmarks Statistik svarer 45 pct. af landets hoteller, at der er "nogen risiko" eller ”meget stor risiko” for, at de må lukke ned med afvikling eller konkurs. For restauranterne gælder det for 36 pct.

Lidt bedre går det for restauranterne, som har mulighed for at sælge take away. Her har 42 pct. oplevet en lignende omsætningsnedgang.

”I Danmark er vi, selvom det er ekstremt alvorligt det her, alligevel en smule heldigere stillet end andre destinationer, når vi taler om turisme og oplevelse. Her er det ca. halvdelen af omsætningen en national omsætning, mens den anden halvdel kommer fra udlandet.”

”Samtidig fylder turisme 4-5 pct. af økonomien. Men hvis du går andre steder hen i Europa, kan turismen fylde helt op til 20 pct. for et land, og så er det jo fra et nationaløkonomisk synspunkt endnu værre,” siger Jens Zimmer Christensen.

Brug for mere hjælp

Over hele Europa er regeringerne trådt til med hjælpepakker, der i større eller mindre grad har holdt hånden under virksomhederne i turismeindustrien. Det gælder også herhjemme. Ifølge Jens Zimmer Christensen bliver der dog brug for politisk hjælp i mange måneder frem.

”Der er brug for, at de hjælpepakker, der er vedtaget, bliver forlænget, så de også dækker en opstartsperiode. For hvis støtten forsvinder fuldstændigt, når vi åbner, så er vi lige vidt - så vil jeg argumentere for, at langt de fleste støttekroner er spildt og tabt. Gæsterne kommer ikke fra dag ét. Man er nødt til at have noget hjælp til at komme i gang,” siger han.

Han spår samtidig, at det bliver en lang og sej proces at sparke industrien i gang igen.

”Hvis du spurgte mig, hvor lang tid, jeg personligt mener, at der er behov for hjælp, så vil jeg sige omkring 18 måneder, fra man genåbner. Men det er jo klart, at det er jo så en hjælp, der skal afhænge af, hvordan det går. Det skal ikke være sådan, at man tjener penge på det,” siger han.

Når hoteller, cafeer og restauranter gradvist åbner igen over hele Europa, bliver det dog ikke som før, forventer Jens Zimmer Christensen. Restriktioner og skærpede krav til hygiejne vil præge hverdagen.

”Udfordringen er, at der er mange restauranter, kongrescentre og så videre, der vil kunne leve et stykke tid med sådanne restriktioner og stadig skabe en forretning. Andre vil ikke per definition. Det nytter ikke noget, hvis man har en restaurant, hvor der til dagligt kan sidde 30 mennesker, og så er der pludseligt ikke plads til 10. Det kan man jo ikke skabe en forretning af. Jeg kan forestille mig, at man i en periode rykker noget servicering udenfor, og det er jo også helt fint, så længe solen skinner. Det bliver lidt mere problematisk, når det bliver vinter.”

Han forventer også, at turister vil søge nye steder hen i forhold til tidligere, når industrien åbner igen.

”Jeg kunne godt argumentere for, at man i første omgang søgte til kysten eller til bjergene, hvor der måske ikke er helt så overrendt, og der er noget natur, fordi man nu har været spærret inde i så lang tid, at en byferie måske ikke lige er øverst på ønskelisten. Det kunne jeg forestille mig var sådan noget, der måske ville vare et stykke tid.”

”Så har du forretningsmanden - der så du jo i begyndelsen af krisen, at visse større firmaer reagerede mere restriktivt end regeringen gjorde på det tidspunkt. Efter en krise tror jeg, at man vil se tiden an i et stykke tid og vurdere, om det er nødvendigt at rejse. Og så tror jeg også, at de fleste på det tidspunkt vil være i en situation, hvor de er nødt til at se på at spare penge,” siger Jens Zimmer Christensen.

Har du noget bud på, hvornår man er tilbage på det niveau, man var på før?

"Nej, det tør jeg slet ikke gætte på. Men jeg er ret sikker på, at vi skal henimod 2023, før det retter sig og er til at leve med. Men jeg tror, det bliver en ny normal, for der er nogle ting, som er sket i den her forbindelse, som vil forandre mange ting. Blandt andet sandsynligvis rejsemønstre.

Vi er alle sammen på en eller anden måde lidt skræmte. Det skal vi også være. Jeg har rejst meget, og det kommer jeg forhåbentlig også til igen, men det der med lige at ind i flyet og tage en weekend et eller andet sted - det, tror jeg, er forbi for et stykke tid. Lad mig sige det på den måde: Jeg håber ikke, at jeg får ret. Det gør jeg virkelig ikke.”

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier