PolicyWatch

Radikale savner kroner og øre i regeringens PtX-planer

Hos regeringens støttepartier De Radikale og SF ser man Power to X som en af de lovende løsninger på at få nedbragt det danske CO2-udslip. Men man undrer sig over, at regeringen ikke har meldt ud, hvor mange penge der skal afsættes til det.

Foto: Philip Davali//

De politiske forhandlinger om den første del af regeringens klimahandlingsplan er i fuld gang. I disse dage forhandles der intenst om fremtidens affaldssortering, men om lidt tages der fat på de resterende store dele af handlingsplanen.

Blandt andet lægger regeringen op til, et samarbejde med eksterne aktører om storskala brintproduktion, der skal bidrage til drive prisen på grøn brint ned samt styrke danske kompetencer og konkurrenceevne på energiområdet.

Power-to-X – eller PtX - er en fællesbetegnelse, som dækker over transformationen af strøm og vand til nye materialer eller brændstoffer. Regeringen forventer, at det kan spille en vigtig rolle i den grønne omstilling ved at erstatte fossile brændstoffer fra de sektorer, som kan være svære at få direkte over på grøn strøm såsom tung transport og industri, og PtX gør det muligt at lagre den grønne strøm.

Derfor undrer det Ruben Kidde, der er klimaordfører i De Radikale, at det i regeringens klimaudspil ikke fremgår, hvor mange penge der skal sættes af til at støtte PtX.

"Regeringen afsætter jo penge til CCS (fangst og lagring af CO2, red.), så jeg har lidt svært ved at se, at der ikke også er afsat en pulje til PtX, for alt andet lige er prisen på grønt brint to-tre gange højere end prisen på almindelig brint," siger Ruben Kidde.

For under to uger siden meldte et stort erhvervskonsortium anført af Ørsted ud, at det vil bygge et Power-to-X anlæg på 1,3 GW på Avedøre Holme. Her vil anlægget ifølge planerne kunne producere mere end 250.000 ton brintbaserede brændsler til brug i den tunge transport, skibe og fly og er indtil videre et af få PTX-anlæg i storskala, som er på tegnebrættet på globalt plan.

Men projektet kræver støtte fra staten, understregede Ørsted-topchef Henrik Poulsen. Esben Hegnsholt, der er partner på Boston Consulting Groups danske kontor, sagde i denne uge til EnergiWatch, at spørgsmålet om et storskala PTX-anlæg som det, det danske erhvervskonsortium har forslået på Avedøre Holme, ikke er, om det kan realiseres, men om det kan betale sig.

"Når vi taler om estimater på, hvad e-methanol til tung vejtransport eller e-kerosene til flytrafik koster, så ligger de fleste estimater i dag på, at det vil koste 2-3 gange mere end de fossile brændstoffer, hvilket jo er ret betragteligt," siger siger Esben Hegnsholt.

Det betyder, at der skal statsstøtte til, hvis projektet skal realiseres.

"Det er klart at man kan komme langt med, at de private store virksomheder siger, at de vil putte nogle penge i det, fordi de mener, at det er fremtiden, men de her udviklingsprojekter er jo ikke noget, som private investorer kan få forretning i endnu," siger Ruben Kidde og fortsætter:

”Så hvis vi gerne vil være en førende nation på det her, så er der jo nok også brug for at sige, at vi skal finde nogle støttemidler til dels at få lavet nogle anlæg, men også at sørge for, at driften kan køre rundt."

Hvor kloge er I som politikere på, hvor meget støtte, der skal være tale om. Det her konsortium sætter jo ikke engang selv kroner og øre på?

"Præcis. Jeg vil sige, at det i hvert fald er et trecifret millionbeløb, og mit udgangspunkt er, at det er omkring en halv milliard kr. I den størrelsesorden."

Om året i substituering eller som engangsbeløb?

"Det er nok en blanding af det ene og det andet. Men regeringen har jo haft et år til at komme med et oplæg, og det er super, at de har haft det, men jeg glæder mig meget til at se det, for lige nu kan det jo hurtigt blive "tænk på et tal"," siger Ruben Kidde.

Han minder om, at Folketinget i forbindelse med energiaftalen aftalte at sætte flere hundrede millioner kr. af om året til havvindmøller.

"Det er jo en form for sammenligning, og hvis man skal have støtte til noget nyt, som kræver støtte, så har vi som stat tidligere leget i de her størrelsesordener. Jeg synes også, at det handler om at få analysen, så man kan se, hvad der er behov for. Jeg tænker bare, at det er meget muligt, at det var der i den størrelsesorden," siger Ruben Kidde.  

SF: Vi ser på alle muligheder

I SF kalder klima- og energiordfører Signe Munk PtX for en væsentlig teknologi i forhold til at få reduceret udledningerne fra særligt fly- og skibstrafikken.

"Vi vil i SF gerne arbejde med adfærdsregulerende tiltag som for eksempel flyafgifter. Men realistisk set kommer vi også til at have en betydelig fly- og skibstrafik i fremtiden. Hvis vi skal kunne indfri ambitionerne i Parisaftalen er vi imidlertid nødt til hurtigt at komme i gang med reducere udledningerne herfra. Og der er simpelthen ikke så mange andre løsninger end PtX, der for alvor kan gøre indhug i udledningerne fra de fly- og skibstrafikken over det næste årti," siger Signe Munk.

Ligesom De Radikale har SF dog endnu ikke tænkt sig at fortælle, hvor store statens omkostninger bør være i forhold til understøttelsen af PtX, men hvis en dansk satsning på PtX skal blive til noget, er det nødvendigt, at udbygningen med havvind kommer mere op i fart end det regeringen, lægger op til, siger Signe Munk.

Regeringen har forslået to energiøer på omkring 4 GW. I fredagens Børsen understreger klimaminister Dan Jørgensen (S) dog, at klimaøerne ikke bliver en realitet uden private investorer.

"Det her bliver ikke til noget, hvis ikke der er private investorer. Når vi er ret sikre på, at det kan lade sig gøre, er det, fordi vi allerede nu ser, at havvind i to tredjedele af verdens lande laves støttefri. Vi er simpelthen kommet i en situation, hvor havvind kan konkurrere på markedsvilkår," siger Dan Jørgensen til Børsen.

Foruden strømmen fra vindmøllerne, er skal der skabes et marked for de nye grønne syntetiske brændstoffer, understreger Signe Munk.

"Det kan for eksempel gøres via iblandingskrav i forhold til flybrændstof, tilskud, ændringer i EU-reguleringen og afgifter på fossile brændsler," siger Signe Munk og fortsætter: 

"Endelig har lufthavnen sammen med en række andre virksomheder foreslået en model, hvor de pålægger flybilletter et tillæg, der finansierer omstillingen via en fond. Vi ser på alle disse muligheder."

Forhandlingerne om den første del af regeringens klimahandlingsplan skal være afsluttet inden sommerferien.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier