PolicyWatch

Ledighedshop i maj giver arbejdsløshed på 5,6 procent

Arbejdsløsheden voksede i maj til 5,6 procent. Den vil fortsætte med at vokse, lyder det fra økonom.

Foto: Mathias Svold/ERH

Stigningen i arbejdsløsheden i maj svarer til, at 6200 fuldtidspersoner mistede arbejdet. Dermed blev arbejdsløsheden skubbet op til 5,6 procent maj.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er landets førende kilde til at måle arbejdsløsheden over tid.

Danmarks Statistiks tal er blandt andet sæsonkorrigeret og har omregnet hvert enkelt ledige til fuldtidsansatte personer.

Modsat har beskæftigelsesministeriet løbende opdateret på udviklingen af antallet af ledige i råtal uden at lave den samme statistiske behandling.

Selv om Danmarks Statistiks tal for maj er nye, står det derfor også allerede klart, i hvilken retning udviklingen går i juni.

"Stigningen i maj kommer ikke som en overraskelse, fordi vi har de her tal på ugentlig basis fra Beskæftigelsesministeriet. Og de viser endda et fald på cirka 4000 personer i juni," skriver cheføkonom hos Nykredit Troels Kromand Danielsen i en analyse af tallene.

"Mange virksomheder tager nu konsekvensen af svækkede forretningsmuligheder og smider håndklædet i ringen og tilpasser medarbejderstaben. Det vil give flere ledige i de kommende måneder."

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier