PolicyWatch

Dansk Erhverv: Life science-branchen kan være Danmarks økonomiske redningskrans

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv ser life science-industrien som et afgørende led i Danmarks vej ud af coronakrisen. Derfor opfordrer adm. direktør Brian Mikkelsen regeringen til at indføre en ny vækstplan for life science.

Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv. Foto: Rune Aarestrup Pedersen / Ritzau Scanpix

Mens erhvervslivet taler om grøn omstilling og grøn vækst som vejen ud af coronakrisen, er life science-branchen det måske mest sikre bud på en vækstmotor i de kommende år.

Det peger nye tal fra Dansk Erhverv på ifølge Berlingske.

Da den danske økonomi efter 2008 skulle trækkes ud af finanskrisens kløer, spillede life science-industrien en afgørende rolle, og medicinalindustrien har ifølge Dansk Erhverv løftet det danske bruttonationalprodukt med 30 mia. kr. over de seneste ti år.

Selv om historien ikke nødvendigvis gentager sig selv, fortjener life science-branchen politisk opmærksomhed under coronakrisen, pointerer Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

"Når vi taler om, hvordan vi kommer videre efter coronakrisen, er det vigtigt, at vi – i stedet for at opfinde alle mulige dybe tallerkener – ser på, hvor vi er stærke, og hvor vi kan blive endnu stærkere. Her er life science helt central," siger Brian Mikkelsen til Berlingske.

Derfor ønsker Dansk Erhverv ligesom en række andre aktører omkring life science-branchen en ny vækstplan for branchen, som skal sikre endnu større produktion i Danmark og mere eksport.

Helt konkret efterlyses blandt andet etableringen af en "life science seed"-fond, en strategi for innovation i sundhedsvæsenet, bedre anvendelse af sundhedsdata og større fokus på den offentlige eksportindsats.

Endelig foreslår Dansk Erhverv, at den midlertidige forhøjelse af fradraget ved investeringer i forsknings- og udviklingsaktivitet til 130 pct. bliver gjort permanent.

(Denne artikel er viderebragt fra vores søstermedie MedWatch)

Klumme: Tænk den kommende danske life science-strategi større!

Kollerup før møde med life science-industrien: Stort potentiale for at skabe nye eksporteventyr

Biotekbranchen bakker op om ny vækstplan for life science

Venstre og Radikale: Taskforce skal kickstarte ny vækstplan for life science-industrien

Life science-selskaber ønsker ny vækstplan

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier