PolicyWatch

Radikales forslag om pensionsloft kan koste dyrt

Bliver der sat et loft på 70 år på danskernes folkepensionsalder, som den radikale leder Morten Østergaard har foreslået, vil det koste i statskassen.

Foto: Casper Holmenlund Christensen/Ritzau Scanpix

Får den radikale leder, Morten Østergaard, overbevist et flertal i Folketinget om, at folkepensionsalderen fra 2040 ikke bør stige til mere end 70 år, vil det koste dyrt på statsfinanserne, skriver Børsen.

Højere skatter, lavere velfærd, nye reformer og et underskud på 19 mia. kr. årligt i statskassen er nogle af de konsekvenser, som tænketanken Cepos har regnet sig frem til.

Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, advarer kraftigt mod at droppe princippet med at indekserer folkepensionsalderne efter danskernes levetid, der var en del af velfærdsforliget fra 2005.

"Det vil være meget uhensigtsmæssigt at bryde med det princip. Der er så mange fordele ved at have en indeksering. Hvis man låser pensionsalderen fast, så får man for det første en stor forskel i, hvor mange år danskerne har på pension, afhængig af hvilket år der står på fødselsattesten. Og for det andet bliver det meget, meget dyrt," siger Michael Svarer til Børsen.

(Denne artikel er videreformidlet af FinansWatch)

Professor advarer mod forvalteres ejerskabsarbejde

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier