PolicyWatch

Debat om ældres boliglån blusser op igen: Flere aktører ønsker mulig diskrimination undersøgt

Dansk Folkeparti vil have undersøgt, om ældre danskere bliver diskrimineret, når de forsøger at optage et boliglån i banker og realkreditinstitterne. Både Forbrugerrådet Tænk og Ældresagen bakker en undersøgelse op, mens Finans Danmark holder på, at alle bliver behandlet lige.

Foto: LISELOTTE SABROE//

Det kan ikke være rigtigt, hvis ældre danske borgere får nej i banken til et boliglån alene på grund af årstallet på deres dåbsattest.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt. Han har på baggrund af en række henvendelser fra utilfredse borgere, der mener, at de bliver diskrimineret på grund af deres alder, bedt om en redegørelse hos erhvervsminister Simons Kollerup (S).

"Det virker for mig at se usagligt diskriminerende, eftersom realkreditinstituttet jo har sikkerhed i den faste ejendom. Derfor burde alder ikke være et argument, som kan føre til en afvisning. Det har jeg derfor bedt ministeren om at undersøge," siger Morten Messerschmidt i en skriftlig kommentar til FinansWatch.

Han har samtidig bedt ministeren undersøge, hvordan det ser ud med banker og realkreditinstitutters krav i forbindelse med boliglån, mere konkret om disse stiller strammere krav til ældre boligejere.

Mistanken om aldersdiskrimination i realkreditverdenen dukkede senest op i 2019, hvor en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk og Dansk Ejendomsmæglerforening viste, at mange i alderen 50 og opefter oplever problemer med at kunne optage et realkreditlån enten for at købe ny bolig eller lave nedsparing på egen bolig.

Det udløste stor debat og en opfordring fra Finanstilsynet til at overholde god skik, men siden er der ikke sket noget.

Nu skubber Morten Messerschmidt politisk til dagsordenen, og det vækker glæde hos både Forbrugerrådet Tænk og Ældresagen, der også sidste år slog et slag for simplere regler.

Knapper at trykke på i reguleringen

Hos Ældresagen er cheføkonom Claus Blendstrup enig med Morten Messerschmidt i, at der mangler en ordentlig undersøgelse af forholdene, siden de hos Ældresagen har svært ved at komme i dybden med, hvorfor nogle pensionister oplever problemer.

"Vi kan desværre ikke komme til bunds i de her sager, og der er eksempler, hvor vi simpelthen ikke forstår afgørelsen, og hvor vi ikke har kunnet finde ud af, hvorfor den enkelte ikke har fået de lån, som vi mener, de burde have," siger Claus Blendstrup.

Både han og Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, støtter derfor en redegørelse, som Morten Messerschmidt foreslår.

"Det ville være fint med en redegørelse. Det kunne være, der var nogle knapper i reguleringen, man kunne skrue på," siger Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

"Det kunne også være en idé med et udvalg, ikke nødvendigvis et stort ét, med nogen, der kender området, via ministeriet eller Finanstilsynet, som stikker hovederne sammen og vurderer, hvad der kan gøres," siger han videre.

Taget med håret i postkassen

Der findes en række forskellige vejledninger på området, men der findes ikke håndfaste regler for distributionen af lån til ældre, da det i sidste ende er konkret, individuel vurdering af kunden.

Udover ønsket om en redegørelse har Morten Messerschmidt opfordret erhvervsministeren til at gå i dialog med bankerne og realkreditinstitutter, i forhold til om der generelt kan gøres noget for at lette ældre borgeres muligheder for at optage lån. Det mener Forbrugerrådet Tænk også, at der skal kigges på.

De er blevet taget med håret i postkassen, og det er selvfølgelig uheldigt.

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk

Langt de fleste pensionister har en stabil indkomst fra deres pension, og mange har mulighed for at låne op til 60 pct. i deres friværdi, som er grænsen for ældre, siger Morten Bruun Pedersen. Alligevel mener han, det er problematisk, at de ældre, der har en stabil indkomst, men ligger over de 60 pct., ikke kan få et lån. Og det er allerede fra 50 år og op.

"Lige netop disse årgange har fået ørene tudet ørerne fulde af, at man skal spare op i sin ejendom, og at det er en god model for at sikre sig til alderdommen. Så de er blevet taget med håret i postkassen, og det er selvfølgelig uheldigt," siger han.

"Der kunne være en idé i, som Messerschmidt også foreslår, at få en dialog med branchen, om der kan gøres noget. Om reglerne fra Finanstilsynet bliver fortolket strammere af banker og realkreditinstitutter," siger han og påpeger desuden, at Forbrugerrådet Tænks udgangspunkt er, at der selvfølgelig skal være en ordentlig kreditvurdering uanset alder.

Retningslinjer for aldersdiskrimination

Et andet problem, som Claus Blendstrup fra Ældresagen hæfter sig ved, er, at folk på vej på pension eller pensionister, der vil have realkreditlån, maksimalt må have en gældsfaktor på 2, som der står i Finanstilsynets "Vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter".

Og selvom Finanstilsynet tidligere har ændret i reglerne, er der stadig uklarheder.

"Reglerne er ikke ligefrem nemme, men der er ved at komme styr på det. Vi har dog indtryk af, at det ikke er alle i den yderste del af den finansielle sektor, der har forstået regelsættet," siger han og peger derfor på, at der måske ikke kan gøres så meget konkret politisk, men at det kræver en mere fundamental ændring i den finansielle sektor.

På arbejdsmarkedet må man ikke, men ellers er der ingen regler. Man kunne overveje, om det var noget, man vil kigge på i den finansielle sektor.

Claus Blenstrup, cheføkonim hos Ældresagen

"Der er jo sådan set ikke nogen, der siger, at man ikke må have aldersdiskrimination. På arbejdsmarkedet må man ikke, men ellers er der ingen regler. Man kunne overveje, om det var noget, man vil kigge på i den finansielle sektor. Om der skal være nogle klare retningslinjer for, hvad man må og ikke må," siger Claus Blendstrup.

Han understreger, at man i Ældresagen altid råder medlemmer, der bliver afvist til at forsøge sig i andre realkreditinstitutter. Hos Forbrugerrådet Tænk deler man den anbefaling, men fortæller, at det er sjældent, at de ældre rent faktisk benytter sig af den mulighed.

Indstillet på dialog

Hos brancheorganisationen Finans Danmark har vicedirektør Ane Arenth Jensen indtrykkket af, at alle blive behandlet ordentligt i bankerne. Men organisationen stiller selvfølgelig op, hvis der er et ønske om en politisk dialog om spørgsmålet, siger hun til FinansWatch.

"Vi er altid indstillet på at have en dialog og kigge på nærmere på, hvordan det ser ud. Men det er i hvert fald vores indtryk lige nu, at folk behandles ligeligt ud fra lovgivningens krav og regler. Og det er den praksis, der er i dag," siger hun.

Hun henviser til, at lovgivningen i dag indeholder generelle krav om sikkerhed i ejendommen og indkomstforhold, når man som borger vil optage et realkreditlån, og "det gælder uanset alder, geografi eller baggrund," siger Ane Arnth Jensen.

Hun peger desuden på, at PwC for Nykredit-ejeren Forenet Kredit i foråret kom med en rapport, der afviste problemer med aldersdiskrimination på området.

"Vi er jo nødt til at holde os inden for lovgivningens rammer, og det er også det, vores medlemmer gør i dag. Det, jeg synes, der er centralt her, er, at der ikke er nogen retningslinjer eller lignende hos institutterne, der eksplicit begrænser ældre i deres låntagning på baggrund af alder. Det, synes jeg, er væsentlig at holde fast i," siger hun.

FinansWatch har spurgt erhvervsminister Simon Kollerup (S), om han har tænkt sig at foretage den ønskede undersøgelse, som efterspurgt af Morten Messerschimdt. Det svarer han i en skriftlig kommentar ikke på, men udtaler: 

"Der er ingen tvivl om, at der ikke må finde diskrimination sted på boligmarkedet. Derfor er det her også en sag, jeg følger nøje, og jeg er opmærksom på både Ældre Sagen og Forbrugerrådets udmeldinger på området. Det er regeringens holdning, at alle danskere med en sund økonomi skal kunne låne til en bolig," lyder det fra ministeren.

 

Mere fra PolicyWatch

Regeringens støtteparti ønsker også EU-agentur til Danmark

Radikale Venstre melder sig i koret med Venstre og industrien, som ønsker EU-agentur, der skal koordinere EU’s fremtidige sundhedsberedskab, til Danmark. Enhedslisten er heller ikke afvisende, men foretrækker dansk statslig vaccineproduktion.

Analyse: Vigtige rammevilkår hæmmer kliniske forsøg i Danmark

En mere gennemsigtig prissætning, bedre tid og øget adgang til rekruttering af patienter vil kunne styrke vilkårene for kliniske forsøg i Danmark, viser ny analyse. Analysen viser klare potentialer, lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), der er på vej med en ny life science-strategi. 

Facebook åbner igen for politiske annoncer i USA

I et forsøg på at mindske misinformation har der siden det amerikanske præsidentvalg været slukket for det varme vand for politiske annoncer hos Facebook i USA. Torsdag vil det sociale medie åbne for hanerne igen.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier