PolicyWatch

Efter kritik fra sporten: Politikere skal drøfte kviklånslov

En ny lov om kviklån har betydet, at sportshold måtte opgive sponsorater. Nu kigger politikerne på loven igen.

Foto: Jens Dresling

En ny lov om kviklån har ramt det danske landshold og danske sportsklubber. Derfor vil politikerne nu tage et nyt kig på loven.

Det siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en skriftlig kommentar.

- Vi skal undgå, at unge og udsatte, der sidder og ser en fodboldkamp eller lignende, bliver lokket til at tage lån, der i sidste ende kan sætte dem i uoverskuelige gældssituationer.

- Men vi lytter også, når sportsbranchen så enstemmigt siger, at der er brug for at tage et ekstra kig på loven.

- Vi er i regeringen åbne over for at finde en løsning på problemet med sportstrøjerne, hvis der er opbakning i aftalekredsen. Derfor har jeg nu indkaldt aftalepartierne til en drøftelse senere på ugen, siger han.

Ifølge loven må spiludbydere ikke reklamere side om side med banker, der tilbyder forbrugslån - også kaldet kviklån.

Det har blandt andet betydet, at Arbejdernes Landsbank trak sig som sponsor for fodboldlandsholdet, fordi bankerne har det juridiske ansvar for at undgå sammenfaldet.

Også den næstbedste danske fodboldrække, der før hed NordicBet Ligaen, blev nødt til at suspendere sponsornavnet.

Det skete, efter at Forbrugerombudsmanden i en forhåndsudtalelse havde konstateret, at eksempelvis et NordicBet Liga-logo på en kampbold ville kunne bringe banker, der ønsker eksponering på stadion, i strid med lovgivningen.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier