PolicyWatch

Erhvervsliv: Se her, hvad du skal holde øje med i EU den kommende tid

EU- Kommissionen skal nu for alvor til at levere på sine skåltaler og visioner. Læs med her for at forstå nogle af de vigtigste punkter for danske virksomheder.

EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, havde de store armbevægelser fremme, da hun midt på måneden aflverede sin store tale om Unionens tilstand. De næste tre år handler det for EU-Kommissionen om at eksekvere, og det bliver ekstremt vigtigt for erhvervslivet, hvordan det kommer til at ske. | Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

En fælles asyl- og migrationspolitik. Metoder til at få EU's medlemslande til at overholde retsstatsprincipper. Cyperns konflikt med Tyrkiet om territorialfarvand og metoder til at håndtere Lukashenko i Hviderusland.

Det er bare nogle få aktuelle eksempler på de værdispørgsmål, udenrigspolitiske spørgsmål og uenigheder om fælles politikker, som EU’s 27 medlemslande konstant slås med.

Som er supervigtige. Men når man følger med i medierne, kan det ind i mellem virke som om, at det kun er det, EU handler om.

EU er dog udover at være et politisk samarbejde i bund og grund et økonomisk samarbejde.

Hele grundtanken bag unionen er, at handel og økonomisk afhængighed af hinanden vil minimere risikoen for indbyrdes konflikter, og derfor startede EU også med at hedde Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

Siden er det indre marked blevet skabt, og EU er den absolut vigtigste instans for vores erhvervsliv, fordi Unionen både giver os vores nærmeste samarbejdspartnere, og ikke mindst fastsætter de allerfleste af de regler, der skal opereres efter.

Da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, midt i september holdt sin store tale om Unionens tilstand, lød det, at ”Nu er det tid til at trække i arbejdstøjet”. Det er EU-Kommissionen, der fremsætter lovforslag på EU’s vegne, og talen sætter EU-Kommissionens kurs for det kommende år.

Og det er fra nu og de næste tre år frem, at det er ekstra interessant for erhvervslivet, hvad der sker i EU, for det er her Kommissionen for alvor vil komme med udspil, der får betydning, inden den skal til at runde sin periode af. Kort sagt det er nu, der skal leveres på alle visionerne.

Og hvad er det så, der er særligt vigtigt overordnet set, som man bør holde øje med?

PolicyWatch har taget en snak med Anders Ladefoged, underdirektør og europapolitisk chef i Dansk Industri, om hvad der kommer til at spille ind på industriens rammer og vilkår den kommende tid.  

Renovation wave

”Jeg vil have Next Generation EU (EU’s store genopretningsfond på 750 mia. euro, red.) til at sætte gang i en europæisk renoveringsbølge og gøre EU førende inden for den cirkulære økonomi,” sagde Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand.

Det er EU’s mål at være klimaneutralt i 2050, og derfor skal CO2-udledningen ned. Med ”mindst 55 procent” i 2030 i forhold til 1990-niveauet, mener Kommissionen.

Derfor er det nødvendigt at renovere EU’s boligmasse, hvor varmen fiser ud, for EU’s energieffektivitet skal nemlig forbedres med 40,6 procent, hvis reduktionsmålet skal nås. Ifølge Kommissionen er tre ud af fire bygninger og huse i EU ikke energieffektive nok, og 80 procent af de huse vil også stå der i 2050.

Derfor snakker Kommissionen nu om en renoveringsbølge, som udover en bedring af energieffektiviteten også vil skabe en masse job til europæerne, og midt i oktober vil der komme et udspil til, hvordan det skal ske.

”For danske virksomheder giver bygningsrenovering på europæisk niveau meget spændende eksportmuligheder inden for energieffektivitet og klimavenlige, bæredygtige bygningsløsninger. I Danmark har vi en særlig ekspertise på det her område, og derfor vil mange af vores virksomheder kunne nyde rigtigt godt af det her rundt om i Europa, hvor renoveringer vil komme i udbud,” siger Anders Ladefoged.

EU’s industripolitik

EU-Kommissionen kom i marts med et udspil til en industristrategi.

Målet var blandt andet at se på den dobbelte udfordring, erhvervslivet i øjeblikket står over for: nemlig målet om at gøre EU CO2-neutralt i 2050, samtidig med at mange skal i gang med en enorm digital omstilling. Man vil derfor se på, hvordan man understøtter innovation og konkurrencedygtighed i den kommende overgangsperiode.

Samtidig adresserede strategierne et andet europæisk problem, nemlig at virksomheder i flere brancher har svært ved at konkurrere mod store amerikanske og kinesiske virksomheder.

Spørgsmålet er derfor, om EU skal gøre noget for at skabe såkaldte europæiske vindere. Altså virksomheder, der er så store, at man normalt vil være betænkelig ved det i europæisk sammenhæng, men som til gengæld vil have nemmere ved at konkurrere mod kinesiske og amerikanske giganter.

Det kan også være nye projekter, hvor EU hjælper forskere, regeringer og virksomheder til at gå sammen om at skabe en særlig europæisk kompetence på et vigtigt område. Eksempler er batterialliancen, hvor EU har samlet europæiske eksperter på området, og brintalliancen hvor Danmark jo blandt andet er en stor spiller med det elektrolyseanlæg, hvorfra et konsortium i 2030 vil levere mere end 250.000 ton brintbaserede brændsler til brug i den tunge transport, skibe og fly.

”I marts fremlagde vi vores nye industristrategi for at sikre, at industrien kan føre an i den dobbelte grønne og digitale omstilling. De seneste seks måneder har kun fremskyndet den omstilling, på et tidspunkt hvor de globale konkurrencevilkår gennemgår grundlæggende forandringer. Derfor vil vi opdatere vores industristrategi i første halvdel af næste år og tilpasse vores konkurrenceregler, som også skal kunne følge med,” sagde Ursula von der Leyen i sin tale.

Og Dansk Industri holder intenst øje med det, der er på vej.

”I forhold til at finde de her europæiske vindere, er det meget vigtigt for Danmark, hvilke områder man kigger på, så danske virksomheder og brancher kan komme i spil, hvor vi er stærke.  Samtidig handler det om at holde fast i frihandelsperspektivet. Det er først og fremmest reel og fair konkurrence både i EU og i forhold til resten af verden, der kan skabe stærke europæiske virksomheder” påpeger Anders Ladefoged.

EU-budgettet og genopretningsfonden

EU’s stats- og regeringsledere blev endelig enige om et budget for 2021-2028 i juli. Og vedtog i samme øjeblik at gå ud på de finansielle markeder og låne 750 mia. euro til genopretningsfonden Next Generation EU (NEGU), som skal bruges til at få Europa på fode igen oven på corona-prøvelserne.

Ursula von der Leyen bekendtgjorde i sin tale, at 37 procent af midlerne fra NEGU skal bruges på at fremme den grønne dagsorden i Europa, mens 20 procent skal investeres i det digitale område.

To områder, der også tages hensyn til i budgettet.

”Udmøntningen af de penge er særdeles vigtigt for dansk erhvervsliv. For selvom de fleste penge ikke går direkte til Danmark, men til de lande, der er langt hårdere ramt af corona end os, så vil de projekter, som det offentlige system i andre lande kommer til at udbyde for pengene, være tilgængelige for danske virksomheder. Og det vil være indenfor projekter, hvor vi har meget stærke virksomheder,” siger Anders Ladefoged.

Bæredygtig finansiering og tilhørende taksonomi

Bæredygtig finansiering eller sustainable finance på engelsk betyder, at investorer skal rette deres investeringer mod mere bæredygtige teknologier og virksomheder. Det er afgørende for, at EU kan blive klimaneutral inden 2050 og nå Parisaftalens 2030-mål.

EU er derfor ved at indføre et fælles klassificeringssystem eller en såkaldt ”taksonomi”, der skal give virksomheder og investorer et fælles sprog til at identificere de økonomiske aktiviteter, der anses for miljømæssigt bæredygtige. Der ventes at komme noget fra Kommissionen her i løbet af efteråret.

”Det får enorm betydning for alle virksomheder. Både store og mindre, for det bliver fremover i stigende grad et krav, at virksomheder skal vise, at de er bæredygtige for at låne penge, og det kræver et helt præcist sprog. Nu står vi bl.a. overfor at skulle udvikle anbefalinger på vigtige områder som cirkulær økonomi og vand," siger Anders ladefoged.

Databehandling og kunstig intelligens

Kommissionen vil sikre optimale rammevilkår for dataadgang og datadeling i industrien samt ansvarlig brug af kunstig intelligens, det vil sige, at borgeres data sikres mod misbrug.

Fælles europæisk deling af data mellem virksomheder er en af Kommissionens store visioner.

”Vi er nødt til at give vores virksomheder, SMV'er, nystartede virksomheder og forskere mulighed for at udnytte dataenes fulde potentiale. Og industrielle data er deres vægt værd i guld, når det drejer sig om at udvikle nye produkter og tjenester,” sagde Ursula von der Leyen i sin tale og fortsatte:

”Vi har brug for fælles dataområder — f.eks. inden for energi- og sundhedssektoren. Dette vil støtte innovationsøkosystemer, hvor universiteter, virksomheder og forskere kan få adgang til og samarbejde om data.”

Kommissionen vil blandt andet lave en europæisk sky i cyberspace, hvor data skal opbevares.

”Det vigtige her er, hvordan rammereguleringen udformes, så det også kommer den brede del af erhvervslivet til gode. Altså alle de virksomheder, der skal bruge data som en del af deres forretningsudvikling, uanset hvilken branche det drejer sig om,” siger Anders Ladefoged.

Indre marked – særligt for tjenesteydelser

”Vi er afhængige af det indre marked hver dag for at gøre vores liv lettere, og det er afgørende for at håndtere krisen og genvinde vores styrke. Lad os giv det indre marked et løft. Vi skal fjerne forhindringerne for det indre marked. Vi skal mindske bureaukratiet. Vi skal fremskynde gennemførelse og håndhævelse,” lød det fra Ursula von der Leyen.

Stats- og regeringslederne diskuterer det på fredag på deres topmøde, og Kommissionen arbejder i øjeblikket på en handlingsplan, der skal styrke det indre marked. Her kigger Dansk Industri særligt på, hvad der sker i forhold til tjenesteydelser, for 20 procent af alle varer i Europa udveksles uhindret over Europas grænser, mens det kun gælder ganske få procent af serviceydelser.

På trods af servicedirektivet fra 2006 er der stadig store problemer med anerkendelse af forskellig arbejdskrafts kvalifikationer landene imellem, og det er svært at finde ud af, hvad der gælder på et professionelt område, hvis man vil prøve lykken i et andet land.

”Der ligger et kæmpepotentiale gemt her, som det kræver politisk vilje at udnytte. I vore dage er skellet mellem varer og services ikke så skarpt, som det har været. Mange virksomheder tjener pengene på services knyttet til deres produktleverance. Hvis der er barrierer for servicedelen, så går vi glip af væsentlige fremtidige eksportmuligheder,” siger Anders Ladefoged.

Brexit

Den allestedsnærværende varme kartoffel: Storbritanniens udtrædelse af EU, og hvor en fremtidig aftale om landets forhold med EU ender. Hvis det overhovedet lykkes at lande en.

”Det er selvfølgelig ekstremt vigtigt for alle virksomheder i Europa, at der kommer et klart svar på, hvilke vilkår der gælder for samhandlen, når Storbritannien ikke længere er med i EU-reglerne fra årets udgang. Vi har brug for en aftale om, der som et minimum består af nul-told på varer, men også bør svare på, hvad der sker med services, data, medarbejdere og så videre. Og så skal en aftale selvfølgelig sikre, at der ikke opstår konkurrenceforvridning på det indre marked,” siger Anders Ladefoged.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier