PolicyWatch

Mette F. vil komme med klimabudskab i åbningstale

Klima kommer til at fylde meget i statsministerens åbningstale, fortæller hun efter gudstjeneste.

Foto: Jens Dresling

Foran Holmens Kirke i København står en masse klimaaktivister med skilte og fløjter i et forsøg på at tildrage sig statsministerens opmærksomhed.

Efter gudstjenesten, som indleder åbningen af folketingsåret, siger statsminister Mette Frederiksen (S), at hun kommer til at tale om netop klima i sin åbningstale.

"Klimaet kommer selvfølgelig til at fylde meget i talen, men det er der også mange andre store og vigtige samfundsdagsordener, der gør. Og nu går jeg tilbage til Statsministeriet, så ses vi lige om lidt i folketingssalen," siger hun.

Vi kan høre, at der er mange, som håber på et klimabudskab derude?

"Og det kommer også," siger Mette Frederiksen.

Ifølge Politiken vil Mette Frederiksen i sin åbningstale lancere en pulje på ti milliarder kroner til klimaindsatser. Det oplyser flere regeringskilder til avisen.

Pengene skal ifølge Politiken fordeles i forbindelse med efterårets forhandlinger om klima og finanslov.

De stammer blandt andet fra de 9,2 milliarder kroner, som regeringen vil afsætte til at sparke gang i økonomien efter coronakrisen, samt EU's genopretningspakke.

Radikal leder kræver kursskifte for at stemme for finanslov 

DI-topchef er træt af grøn "snak" og fugle på taget: "Der er brug for handling" 

Mere fra PolicyWatch

Processen i Wolt-sag får kritik fra flere sider

Ifølge en række aktører er det problematisk, at Wolt ikke er blevet hørt i den netop afsluttede sag, der kan føre til en stor skatteregning samt et krav om overenskomst for leveringstjenestens bude.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Job

Seneste nyt fra Watch Medier