PolicyWatch

Efter ti år i Danmark er hver anden flygtning ikke i arbejde

Opgørelse finder en tydelig forskel på, i hvor høj grad kvindelige og mandlige flygtninge kommer i arbejde.

Foto: Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Lidt over hver anden flygtning, der har været i Danmark mellem tre og seks år er i beskæftigelse, viser en gennemgang foretaget af Danmarks Statistik.

Det er markant højere end for de flygtninge, der har været i Danmark op til tre år. Her er det lidt over hver tredje, der er i beskæftigelse.

For de flygtninge, der har været her i over ti år, er det lidt under halvdelen, der er i beskæftigelse.

Danmarks Statistiks specialkonsulent Jens Bjerre, der har arbejdet med opgørelsen, advarer i en pressemeddelelse mod at drage alt for mange konklusioner ved at sammenligne på tværs af årgangene.

"Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om forskellige grupper, når vi taler om flygtninge, der har været i landet i kortere og længere tid."

"Grupperne kan derfor også være forskelligt sammensat med hensyn til alder, køn og uddannelsesniveau, hvilket kan påvirke beskæftigelsen," siger han i en pressemeddelelse til opgørelsen.

Tallene viser dog også, at der i alle grupperne er en stor forskel på, hvor mange mandlige og kvindelige flygtninge, der kommer i arbejde.

Faktisk er forskellen mindst hos de flygtninge, der har været her i over ti år. Her er det 51 procent af mændene, der er i arbejde, mens 42 procent af kvinderne er i arbejde.

For de flygtninge, der har været her i seks til ti år er det over 60 procent af mændene, der er kommet i arbejde, mens 37 procent af kvinderne er i beskæftigelse.

Forskellen er størst blandt de flygtninge, der har været her tre til seks år. Her er 60 procent af mændene i arbejde, mens 24 procent af kvinderne er det.

For de flygtninge, der har været kortest tid i landet, er 16 procent af kvinderne i arbejde, mens 49 procent af mændene er i arbejde.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier