PolicyWatch

DEBAT: Europa-Kommissionen vingeskyder den danske model med mindstelønsforslag

En lovbestemt europæisk mindsteløn truer den danske model, skriver Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal, og Astrid Bisgaard, EU-konsulent i Dansk Metal.

Foto: Dansk Metal

Da tyske Ursula von der Leyen meldte sit kandidatur til posten som formand for Europa-Kommissionen, var det med det mål i sigte, at hun skulle gøre op med dårlige lønninger for de europæiske lønmodtagere. Det er et synspunkt, som Dansk Metal bakker op om. Men da den dengang kommende Kommissionsformand tog sigte, fik hun den gale løsning i sigtekornet: En europæisk mindsteløn. D. 28. oktober trykker Ursula von der Leyen og hendes kollega, beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmitt, på aftrækkeren. Hvis de rammer plet, risikerer vi ikke bare at blive påtvunget en europæisk mindsteløn, men også at få en vingeskudt dansk aftalemodel.

I Dansk Metal holder vi vejret lige nu, mens vi venter på Europa-Kommissionens forslag til lovgivning om lovbestemt mindsteløn. I Danmark bestemmes løn- og arbejdsvilkår i frivillige overenskomster mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Altså det vi kender som den danske model. Den danske model har medført et stabilt arbejdsmarked, og for lønmodtagerne har det betydet ordentlige lønninger, som de kan leve af. Præcis som Ursula von der Leyen ønsker for alle europæiske lønmodtagere.

Et helt centralt princip i den danske model er, at politikere ikke blander sig i løn- og arbejdsvilkår. Det er op til arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne. Netop derfor er den såkaldte stykke 5 i artikel 153 i traktaten om EU’s Funktionsmåde enormt vigtig. Her står det nemlig sort på hvidt, at EU ikke må lovgive om lønforhold.

Det manglende grundlag for at vedtage en europæisk mindsteløn er dog ikke det eneste problem. Nej, faktisk tyder det på, at lovfastsatte mindstelønninger ikke er det bedste redskab til at hæve lønniveauet. I 22 ud af de 27 af EU’s medlemsstater har man en lovbestemt mindsteløn. Mange af disse lande er kendetegnet ved, at en stor del af lønmodtagerne har meget lave lønninger. Så lave, at de har svært ved at leve af deres løn.

I disse lande har man ikke samme tradition for, at arbejdsgivere og arbejdstagere sætter sig sammen og bliver enige om lønforhold. Ser man til gengæld på de andre nordiske lande, der har samme type model på deres arbejdsmarkeder som i Danmark, kan vi se, at forholdene for lønmodtagerne er væsentlig bedre.

Derfor burde Ursula von der Leyen i stedet spejde efter løsninger der understøtter, at arbejdsmarkedets parter i EU’s medlemslande får etableret stærke institutioner for social dialog. Helt uden at lovgive om det. For at undgå, at den danske model ender som en vingeskudt fugl, er det kun løsningen ”ingen lovgivning om lønforhold”, der kan bruges.

Men det kræver, at den danske regering står fast. Et kompromis – hvad end det ville lande på en henstilling eller et direktiv – vil nemlig skabe flere åbne flanker, hvor den danske model kan blive beskudt.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier