Hul i loven skaber trængsel foran lukkede butikker

Selvom der er lukket for julehandlen frem til 3. januar 2021, er der stadig gang i flere udvalgsbutikker.
Elgiganten forsøger at redde lidt af deres omsætning ved den såkaldte klik og hent-metode, hvor kunderne henter varen foran butikken. | Foto: Martin Bubandt/Polfoto
Elgiganten forsøger at redde lidt af deres omsætning ved den såkaldte klik og hent-metode, hvor kunderne henter varen foran butikken. | Foto: Martin Bubandt/Polfoto

Udvalgsbutikker må gerne udlevere pakker, som kunderne har bestilt via nettet, og det benytter en hel del butikker sig af, skriver Berlingske.

Det skaber ifølge avisen kødannelse omkring butikkerne, selvom formålet med nedlukningen af butikkerne er at undgå, at mennesker stimler sammen.

Det drejer sig om butikker som Elgiganten, Power og thansen som med metoden forsøger at redde lidt af den tabte juleomsætning.

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, som organiserer store dele af detailhandlen, oplyser til Berlingske, at de fleste store butikskæder i disse dage benytter sig af den såkaldte klik og hent-metode.

Elgiganten og Power oplyser til Berlingske, at kundekøerne foran deres butikker overholder alle corona-anbefalinger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også