PolicyWatch

Kaare Dybvad bliver indenrigsminister og Astrid Krag ældreminister

Kaare Dybvad Bek (S) bliver også indenrigsminister, mens Astrid Krag (S) overtager post som ældreminister.

Foto: Jens Dresling

Statsminister Mette Frederiksen (S) har torsdag rystet posen og rykket rundt på flere ministre og ministerier.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) kan se frem til også at blive indenrigsminister i et nyoprettet Indenrigs- og Boligministerium.

- Ambitionen er, at det nye Indenrigs- og Boligministerium skal styrke og videreudvikle regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark, siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

- Derfor samler vi nu ressortansvaret for en række afgørende indenrigspolitiske dagsordener i det nye ministerium, siger hun.

Astrid Krag (S) var tidligere både social- og indenrigsminister, men sidstnævnte titel mister hun altså nu.

I stedet overtager hun posten som ældreminister fra Magnus Heunicke (S), der som sundhedsminister har meget at se til under coronakrisen.

Astrid Krag får derfor fremover titel af social- og ældreminister i et Social- og Ældreministerium.

Mere fra PolicyWatch

Radioudbud resulterer i 94 nye tilladelser til at drive dab-radio

Et netop afsluttet udbud af en stor mængde ledige pladser på det regionale dab-net har haft noget større tilslutning end tidligere, og i flere områder var der konkurrence om tilladelserne. "Vi har oplevet overvældende stor interesse," siger formand for Radio- og tv-nævnet.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier