PolicyWatch

For syvende måned i træk falder antallet af ledige

Efter en stor stigning i antallet af ledige i foråret er tallet faldet markant i sidste halvdel af 2020.

Foto: Mathias Svold/ERH

Efter en stor stigning i ledigheden i foråret er antallet af ledige nu faldet syv måneder i træk.

I december faldt ledigheden med 2000 personer.

Trods de seneste måneders fald ændrer det ikke ved, at ledigheden er steget med 21.700 under coronaudbruddet. Det oplyser Danmarks Statistik.

Samlet er bruttoledigheden på 125.600 personer. Tallet dækker ledige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som er klar til at tage et job. Det gælder også folk, der er i aktivering.

Tallene fra Danmarks Statistik kan allerede været en anelse forældede.

I løbet af januar er antallet af ledige steget med knap 12.000. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, der dagligt opgør en status på antallet af ledige. Tallene kan ikke direkte sammenlignes med Danmarks Statistik.

Det er et helt normalt fænomen, at ledigheden stiger i januar.

Mere fra PolicyWatch

Forhandlere spår dansk guldmine i central EU-lovgivning

Forhandlere for Europa-Parlamentets største grupper ser muligheden for ambitiøse, bindende minimumskrav i en kommende revidering af EU's krav til energieffektivisering. "Der er et enormt potentiale for vores virksomheder," konstaterer dansk chefforhandler.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier