PolicyWatch

Aktører ser frem til coronapas: Kan få samfundet i gang

Om tre-fire måneder er der et digitalt coronapas, der kan vise, om man er vaccineret. Det skaber glæde.

Foto: Jonas Olufson

Det skaber glæde hos rejsebranchen og restaurationslivet, at der er et digitalt coronapas på vej til at vise, om man er vaccineret mod covid-19.

Jan Vendelbo, formand for Rejsearrangører i Danmark, mener, det kan være med til at få rejsebranchen i gang igen:

- Det er en rigtig, rigtig god idé, som er et vigtigt redskab til, at vi forhåbentligt snart kan få verden åbnet op igen, så der kan rejses, siger Jan Vendelbo.

Onsdag er det kommet frem, at passet ventes klar om tre-fire måneder. Hvordan det konkret skal bruges, skal først diskuteres senere.

Det vil afhænge af, hvordan smittesituation er til den tid. Men passet skal være med til at åbne samfundet endnu mere op, lød det på pressemødet.

- Sådan et pas kan være et redskab til at få samfundet i gang så hurtigt som muligt, lyder det fra Horestas formand, Jens Zimmer Christensen, i en kommentar. Horesta repræsenterer hotel-, bar- og restaurationsbranchen.

Både Horesta og rejsearrangørerne understreger, at det er vigtigt, at der kommer en fælles europæisk løsning.

Jan Vendelbo, der til daglig er direktør for Spies, tror, at et coronapas kan bidrage til, at grænserne kan åbnes op på en anden måde.

- Det er vigtigt, vi får en europæisk model. Den kan være fleksibel i forhold til, hvad de forskelle lande har af indrejserestriktioner, vurderer rejsearrangørernes formand, Jan Vendelbo.

Han tror, at passet kan bidrage til, at grænserne åbnes på en anden måde.

- Man ved, man er vaccineret, at det er trygt at rejse, og modtagerlandet ved, man er vaccineret, siger Vendelbo, der til daglig er direktør for Spies.

Restaurationsbranchen peger på, at det er afgørende at få den internationale turisme i gang. Det frygtes at kunne tage flere år.

- Med et internationalt coronapas vil vi kunne fremme processen. Både hvad angår ferie- og forretningsrejser.

- Danmark mister lige nu milliarder af kroner på, at turismen er sat helt i stå, lyder det fra Jens Zimmer Christensen fra Horesta.

Mere fra PolicyWatch

Forhandlere spår dansk guldmine i central EU-lovgivning

Forhandlere for Europa-Parlamentets største grupper ser muligheden for ambitiøse, bindende minimumskrav i en kommende revidering af EU's krav til energieffektivisering. "Der er et enormt potentiale for vores virksomheder," konstaterer dansk chefforhandler.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier