PolicyWatch

"Not in my backyard" gør det svært for EU’s havvind-strategi

Blandt andet shippingindustrien klapper i hænderne over EU’s strategi for udbygningen af havvind, men det bliver en kæmpe udfordring at finde pladsen, siger EU-Parlamentets tovholder på strategien, der i øjeblikket er ved at grave sig ned i udfordringerne.

Morten Helveg Petersen (R) er medlem af Europa-Parlamentet i den liberale gruppe Renew Europe og sidder nu som pennefører på det indspark, som Parlamentet skal give på EU-Kommissionens offshore-strategi, hvor målet er, at europæisk havvind skal femdobles inden 2030 og 25-dobles inden 2050. Det bliver ikke let forudser han, for der er kamp om pladsen på havet. | Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

Der skal ske en femdobling af den energi Europa får fra havvind i 2030 i forhold til i dag. Og i 2050 skal vi have 25 gange så meget.

"Det er meget ambitiøse målsætninger, som vi støtter fuldstændigt. For det første rent egoistisk, fordi der er en masse arbejde i det for vores medlemmer. Fire ud af ti af vores rederier beskæftiger sig med havvind. Men også fordi, at vi som erhverv har brug for bæredygtige brændstoffer fremadrettet. De skal produceres via Power-to-X, som skal komme fra bæredygtige kilder, og det er jo i høj grad havvind," siger Jacob K. Clasen, viceadministrerende direktør i Danske Rederier med ansvar for erhvervspolitik og analyse.

Danske Rederier er derfor meget begejstrede for den offshore-strategi, som EU-Kommissionen præsenterede midt i november.

Men Morten Helveg Petersen (R), der er blevet pennefører på Europa-Parlamentets indspark til strategien, er ved at indse, hvor svært det bliver at nå i mål med strategien.

"Jeg kan ikke svare på, om jeg er optimist eller pessimist i forhold til, om vi når i mål. Det skal kunne lade sig gøre, så vi må slås for det. Men det bliver ikke nemt," siger Morten Helveg Petersen om den strategi, der er udpeget som en af hjørnestenene i forhold til at nå EU’s overordnede mål om klimaneutralitet i 2050.

Havplaner er nøglebrik

Morten Helveg Petersen er i øjeblikket ved at grave sig ned i strategien og snakke med interessenter for at kunne færdiggøre en rapport, som EU-Parlamentet efter planen skal stemme om til september.

Rapporten er Parlamentets indspark til offshore-strategien, og der er tre kategorier af udfordringer i forhold til at nå i mål med ambitionerne, mener Helveg Petersen.

Dels handler det om infrastrukturen. Altså hvordan skal el hives ind fra havet og distribueres ud i Europa.

"Der er så mange nuller bag det investeringsbehov, så det er helt vildt. Det kræver 800 mia. euro at komme i mål med dekarboniseringen," siger Morten Helveg Petersen, der i den forbindelse kigger på, hvilke krav man skal stille til revideringen af den såkaldte Ten-e-forordning, der netop handler om energiinfrastrukturen i Europa, og på, hvordan man kan få investeringsprogrammer i Europa i spil for at dække finansieringsbehovet.

Dels skal politikerne kigge på markedsdesignet: hvordan strikker man markedet sammen, så alle er tilfredse i forhold til budzoner på havet og fordelen af transmissionsindtægter?

Men måske allermest handler det om havplaner.

"Der er masser af aktører på havene. Fiskere, militæret, naturen, rederier, og nu kommer der så offshore-vind med alt, hvad det indbefatter af planlægning, udrulning, gravearbejde og så videre. Og det her med tilladelser viser sig at være væsentligt mere kompliceret end først antaget. Jo mere, jeg får gravet mig ned i det her, jo sværere, synes jeg, det ser ud," siger Morten Helveg Petersen.

Processer skal kortsluttes

Det er netop det med tilladelser og konfliktende interesser, der gør, at det i dag tager omkring ti år at få en havvindmøllepark op at stå.

"Det går jo ikke. Så er vi allerede på den anden side af 2030 uden at være i nærheden af at være i mål. Så vi skal kigge på, hvordan vi kan kortslutte de her processer eller i hvert fald få en parallelitet i dem, og det bliver møgsvært. Det er en af de helt forbandede udfordringer, som vi gerne skal byde ind på med den her rapport, og som skal sætte sig i forskellige former for lovgivning efterfølgende," siger Morten Helveg Petersen.

For der er forskellige praksis og regelsæt i de forskellige EU-lande, og skal strategien lykkes, skal udbygningen af havvind i høj grad ske i samarbejde mellem flere EU-lande ad gangen.

"Det er den her not in my backyard-holdning, der spænder ben. Folk vil ikke have gravet deres baghave op, fordi der skal trækkes kabler. Det er fuldt forståeligt. Det samme gør sig gældende på havet, hvor der er hensyn til fiskere, biodiversitet, marinebeskyttede områder og militære områder, som allerede lægger beslag på en stor del af havet."

Havplaner skal give helhedssyn

Alle kystmedlemsstater skal indlevere deres nationale havplaner til EU-Kommissionen inden udgangen af denne måned.

Det sker for første gang på baggrund af direktivet om maritim fysisk planlægning, og havplanerne skal fastsætte, hvilke havområder i et lands farvand, der kan bidrage til en bæredygtig udvikling af energisektoren til søs, søtransport, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer på havet og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.

De streger, der tegnes i havet i den forbindelse, vil blive lagt til grund for, hvor man så kan planlægge opførelsen af nye havvindmølleparker for at opfylde offshore-strategiens mål.

"Det er den øvelse, som skal laves, der ikke laves i dag. Vi er nødt til at tage de hensyn, der er, og holde dem op mod hinanden, og så se, om vi ikke kan møblere lidt om, hvis der er fordele forbundet med det. Vi er simpelthen nødt til at have et helhedssyn," siger Morten Helveg Petersen.

En af de spillere, der optager en stor del af havfladen, er netop rederierne.

"Det er selvfølgelig en udfordring, som skal håndteres. For der er mange aktiviteter til søs, og rigtigt mange af dem er vi som erhverv involveret i. Vi hjælper med at sætte havvindmøller op og servicere dem, vi sejler med fragt og passagerer, indvinder råstoffer til søs og servicerer olie og gas-felter, så ja vi har mange aktiviteter derude," siger Jacob. K. Clasen.

Han mener dog ikke, at det er umuligt at få tingene til at spille sammen.

"Heldigvis er havet jo stort, så vi tror sådan set godt, at man kan få enderne til at mødes. Det er bare rigtigt vigtigt, at det sker med en ordentlig planlægningshorisont. Når man projekterer havvindmølleparker, skal man tidligt ind i planlægningsfasen og se, hvad der er af søfart i området," siger Jacob K. Clasen.

Han nævner eksempler, hvor man har lagt havvindmølleparker lige midt i trafikerede sejladsruter.

"Der er det så faktisk lykkedes at finde sejladskorridorer midt inde i parken, så vi tror helt sikkert, det her kan løses, bare man er opmærksom på de forskellige hensyn, inden man går i gang."

Mere fra PolicyWatch

Radioudbud resulterer i 94 nye tilladelser til at drive dab-radio

Et netop afsluttet udbud af en stor mængde ledige pladser på det regionale dab-net har haft noget større tilslutning end tidligere, og i flere områder var der konkurrence om tilladelserne. "Vi har oplevet overvældende stor interesse," siger formand for Radio- og tv-nævnet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier