PolicyWatch

Regeringen satser på nye teknologier til at nedbringe landbrugets CO2-udslip

Ny teknologier er afgørende for at nå reduktioner i landbrugets udledning, siger landbrugsminister Rasmus Prehn. Han fremlagde onsdag regeringens udspil til at reducere CO2-udledningen fra landbruget med i alt 7,1 millioner ton i 2030.

Pyrolyse kan blandt andet omdanne kokager til flybrændstof og kul. | Foto: Finn Frandsen

Ny teknologi skal sikre størstedelen af landbrugets reduktion af udledning af drivhusgasser. Der vil være fokus på pyrolyse. Det viser regeringens landbrugsudspil, som er blevet præsenteret onsdag.

Pyrolyse kan eksempelvis omdanne kolort og halm til flybrændstof og biokul.

Med udspillet håber regeringen at sænke udledningerne fra landbruget med 7,1 millioner ton i 2030.

Men størstedelen - 5 millioner ud af de 7,1 millioner ton - dækker over et potentiale ved ny teknologi og videreudvikling af kendte ordninger.

Det er her, at pyrolyse kommer i spil. Ifølge udspillet vil regeringen afsætte 222 millioner kroner til forskning og udvikling af nye teknologier som eksempelvis pyrolyse. Regeringen vil i alt afsætte over 700 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet. Det fremgår af udspillet.

Minister for fødevarer og landbrug Rasmus Prehn (S) erkender, at satsningen på ny teknologi er behæftet med usikkerhed. Men ny teknologi er afgørende for at nå reduktionerne i landbrugets udledning, siger Prehn.

"Vi skal have modet til at turde satse på teknologien, ligesom vi gjorde med vindmøllerne. Dengang troede mange ikke, at vindmøller ville give meget strøm. I dag kommer 50 procent af vores strøm fra vindmøllerne," siger Prehn.

Fugle på taget

Ifølge regeringens støttepartier satser regeringen for meget på ny teknologi, som endnu ikke findes.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en klimalov. Målet er at reducere Danmarks samlede CO2-udledning med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

Hvis landbrugsområdet skal levere en sådan reduktion, vil det ifølge forskere svare til, at udledningen skal sænkes med omkring ti millioner ton i 2030.

Regeringen har ikke lavet beregninger, der viser, hvor mange arbejdspladser der eventuelt går tabt eller vindes i udspillet.

"Vi har sagt, at vi vil holde på arbejdspladserne. Og udspillet er lavet, så vi kan undgå at tabe arbejdspladser. Vi vil hellere skabe nye arbejdspladser," siger Prehn.

Regeringen har indkaldt til sættemøder torsdag. Støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten vil utvivlsomt møde op med en del kritik.

Tirsdag aften, da lunser af udspillet kom frem i medierne, var der kritik fra støttepartierne. Det samme gjorde sig gældende onsdag, da udspillet var lagt frem.

Enhedslistens klimaordfører, Peder Hvelplund, siger i en skriftlig kommentar:

"Enhedslisten er her ikke for at understøtte regeringens hokuspokus-løsninger, men vil kæmpe for reelle reduktioner."

Hvelplund forventer svære forhandlinger, tilføjer han. SF-formand Pia Olsen Dyhr efterlyser større ambitioner og mere hastighed fra regeringen.

Her er regeringens fulde udspil for landbruget 

Mere fra PolicyWatch

Europas vindindustri vil forbyde vinger på lossepladsen

Med udsigt til omkring 25.000 ton pensionerede møllevinger i 2025 – og det dobbelte fem år senere – vil vindbranchen have EU til at indføre forbud mod deponi og støtte udvikling i nye løsninger. Danske politikere skal tage stilling til mulig import af brugte vinger, siger Wind Denmark.

Debat: Fortsat fintech-vækst kræver bedre adgang til talent

TALENTTØRKE I FINTECH: Det går godt for dansk fintech – faktisk så godt, at branchen er i akut mangel på flere medarbejdere med de rigtige kompetencer. En mangel, som truer den fortsatte vækst. Det kræver derfor fælles løsninger og politisk handling for at sikre forsat udvikling af fintech i Danmark, skriver Copenhagen Fintech Policy Forum i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier