PolicyWatch

Nu er det muligt at få et coronapas for coronaimmunitet

Har man en positiv coronatest, der er 14 til 180 dage gammel, kan man nu hente et coronapas for immunitet.

Dennye funktion på MinSundhed-appen regner nu selv ud, hvor længe en positiv test for corona er gældende. | Foto: Jens Dresling

Hvis man har været testet positiv for coronavirus, er det fremover muligt at få et coronapas for immunitet. Det oplyser sundhed.dk, der står bag appen MinSundhed.

På hjemmesiden og i appen er der nu tilføjet en funktion, så personer med en positiv coronatest, der er mellem 14 og 180 dage gammel, kan få et coronapas for coronaimmunitet.

Det er kun muligt at hente coronapasset for coronaimmunitet på baggrund af en positiv PCR-test, der er de test, hvor man bliver podet i halsen. Det vil sige, at det ikke tæller at have fået foretaget en positiv lyntest. Det er de test, hvor man podes i næsen.

Hidtil har det været sådan, at hvis man har været testet positiv for corona, så har man skullet dokumentere, hvornår man har fået det positive resultat. Derefter har man så selv skullet regne ud, hvor langt man har været i de 14 til 180 dage, hvor man betragtes som værende immun over for corona. Det slipper man for nu, hvor den nye funktion selv holder styr på det.

Coronapasset fungerer som en slags adgangsbillet til en række af ting. Blandt andet giver det adgang til at komme på restaurant, på bar eller til koncert.

Mere fra PolicyWatch

Hvert eneste skib skal udarbejde en ny årlig CO2-opgørelse til EU

En gang om året skal hvert enkelt skib, der anløber en europæisk havn, udarbejde en plan over udledningen af drivhusgasser. Hvis skibet f.eks bruger vind, tæller det på positivkontoen. ShippingWatch kan afsløre hovedindholdet af EU's plan for grønne brændstoffer.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier