PolicyWatch

Storbritannien ventes at lempe indrejseregler for EU-borgere

Lempelserne ventes at afskaffe kravet om karantæne til EU-borgere, der er fuldt vaccinerede.

London Heathrow venter et passagertal for hele 2021, der er en smule lavere end i 2020. | Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix

Senere i dag, onsdag, ventes en række britiske ministre at mødes i den såkaldte Covid-komité for at underskrive en plan for lempelser af karantæneregler for rejsende fra både EU og USA.

Det skriver The Guardian.

Ifølge mediets oplysninger vil lempelserne betyde, at der ikke længere vil være noget krav om karantæne til EU-borgere og amerikanere ved ankomst til Storbritannien fra lande, der er på den såkaldte "amber list". Dette vil dog kun gælde for borgere, som allerede er fuldt vaccinerede, lyder det.

De skrappe indrejsekrav har især kunne mærkes hos landets største lufthavn i 2021.

Tidligere denne uge kunne lufthavnen London Heathrow således fremlægge et underskud for årets første seks måneder på 868 mio. pund svarende til ca. 7,5 mia. danske kr. som følge af et aldeles lavt aktivitetsniveau. Blot 3,9 mio. passagerer var således igennem lufthavnens terminaler i første halvår, hvilket svarer til passagertallet for de første 19 dage af 2019.

London Heathrow venter et passagertal for hele 2021, der er en smule lavere end i 2020, hvor det lød på 22,1 mio. rejsende.

Storbritanniens største lufthavn indkasserer massivt underskud i første halvår

Problemer for vejtransporten giver brændstof-udfordringer for amerikansk luftfart 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier