PolicyWatch

Dragør Kommune må søge ekstra tilskud fra staten

Corona-nedlukning af lufthavnen med mange arbejdsløse som konsekvens og udgifter til et stigende antal ældre får Dragør Kommune til at søge hjælp hos staten.

Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Dragør er nødt til at søge om økonomisk hjælp hos staten. Det skyldes, at kommunen er hårdt ramt af ledighed, da mange af dens indbyggere har været ansat i lufthavnen, som stadig ikke er oppe i normalt gear, samt et stigende antal af ældre, skriver TV2 Lorry.

"Vi skal betale ledighedsydelser til et stort antal mennesker, og vi får færre penge ind i skat. Samtidig giver det stigende antal ældre os en række økonomiske udfordringer," forklarer borgmester Helle Barth (V) til TV 2 Lorry.

Derfor valgte en enig kommunalbestyrelse på et møde torsdag, at man med virkning fra 2022 vil søge om hjælp i den statslige pulje - den såkaldte paragraf 16-pulje - der er afsat til at hjælpe kommuner i økonomisk nød.

"Paragraf 16-puljen skal ses som et supplement til det generelle tilskuds- og udligningssystem, som ikke nødvendigvis kan opfange alle særlige lokale forhold eller mere akut opståede udfordringer for nogle kommuner. Fordelingen af særtilskud efter § 16 sker på baggrund af en samlet vurdering af kommunens økonomiske situation, hvor der inddrages en række kriterier/ kommunaløkonomiske nøgletal," fremgår det af Indenrigs og boligministeriets hjemmeside.

Kommunen optog sidste år et lån på 25 millioner kroner, men ønsker ikke at gå samme vej denne gang.

Mere fra PolicyWatch

Forhandlere spår dansk guldmine i central EU-lovgivning

Forhandlere for Europa-Parlamentets største grupper ser muligheden for ambitiøse, bindende minimumskrav i en kommende revidering af EU's krav til energieffektivisering. "Der er et enormt potentiale for vores virksomheder," konstaterer dansk chefforhandler.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier