PolicyWatch

Støttepartier håber på midler til børn og klimaet på finanslov

Står det til SF, skal der sættes penge af til fødegange, folkeskoler og rent drikkevand på årets finanslov. De Radikale vil også forhøje fradrag til forskning.

Folkeskole, klimaindsats og mere forskning er på De Radikales ønskeseddel til finansloven, oplyser partiets finansordfører Andreas Steenberg. | Foto: Anthon Unger

SF mener, regeringens finanslovsudspil er uambitiøst. Det fortæller partiets finansordfører, Lisbeth Beck-Nielsen.

"Vi er ikke deciderede modstandere af det, vi har set nu, men vi synes, det er uambitiøst. Vi synes, der mangler et velfærdsfokus," siger hun.

Står det til SF, skal der især tænkes på trivslen for gravide og børn og unge, ligesom rent drikkevand og ydelser til fattige børnefamilier skal i fokus, når pengene skal afsættes.

Helt konkret vil partiet blandt andet have et klasseloft på 24 elever i grundskolen. Der skal ansættes flere jordemødre på fødegangene. Og så skal sprøjtemidler nær boringsområder forbydes.

"Vi vil bede regeringen om at finde deres skjulte reserver frem," siger Lisbeth Beck-Nielsen.

I regeringens udspil til en finanslov, som Ritzau har set, er der blandt andet lagt op til, at der er 1,2 milliarder kroner, som der kan forhandles om med de andre partier.

Fradrag til forskning

Står det til De Radikale, skal de penge bruges på folkeskolen, klimaindsatsen og mere forskning.

"Alt for mange børn mistrives og lærer ikke nok. Det skal vi styrke, så folk kan få et meningsfyldt og godt liv," siger partiets finansordfører, Andreas Steenberg.

"Vi vil gerne gøre noget godt for klimaet og tage nogle skridt i vores 70 procents målsætning."

De Radikale håber også at gøre det forhøjede fradrag til virksomheder for forskning og udvikling permanent. Det er i 2021 og 2022 hævet midlertidigt til 130 procent.

Det betyder, at virksomhederne kan trække midler investeret i forskning og udvikling af nye produkter og arbejdsplader fra i skat - og lidt til. Det skal give incitament til, at virksomhederne investerer så meget som muligt i forskning.

Finanslovsforslaget indeholder den mindste godtepose i nyere tid 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier