PolicyWatch

Debat: Skyl ikke barnet helt ud med badevandet!

Hvis man vil rykke ved adfærden inden for områder som gør-det-selv og sort arbejde, er man nødt til at tage økonomiske gulerødder som håndværkerfradraget i anvendelse velvidende, selvom man dermed kommer til at give fradrag til opgaver, som var blevet udført alligevel.

En masse grøn renovering bliver udført med støtte fra boligjobordningen. | Foto: Martin Lehmann/Politiken

Lad det være sagt med det samme: Det er fornuftigt at rulle den midlertidige udvidelse af boligjobordningen 2021 tilbage til 2020-niveauet. Både fordi finanspolitikken skal strammes, og fordi det hele tiden var tænkt som et midlertidigt, ekstraordinært corona-tiltag.

Men DI advarer mod at skylle barnet ud med badevandet og at afskaffe boligjobordningen helt, som flere partier har foreslået i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Boligjobordningen har altid haft både et konjunktur- og et strukturelement, som der gennem  årene er lagt forskellig vægt på. Og det er indlysende, at med den aktuelle mangel på arbejdskraft falder konjunkturargumentet bag fradraget bort. Omvendt giver det stadig god mening strukturelt at sørge for, at familierne kan veksle sort arbejde og lavproduktivt gør-det-selv-arbejde til hvidt arbejde samt til at fastholde et privatøkonomisk incitament til energirenovering i de private boliger.

I Danmark har håndværkerfradraget været kendetegnet ved en politisk kamp fra hus til hus og fra finanslov til finanslov. Det står i skarp kontrast til i Sverige, hvor deres tilsvarende, og langt mere generøse, skattefradrag siden 2009 har været en decideret hjørnesten i de skiftende regeringers økonomiske politik – og hvor man f.eks. i 2019 brugte godt 15,5 milliarder svenske kroner på deres håndværker- og servicefradrag.

Der er heller ikke noget nyt i, at mange økonomer forsager det i befolkningen ellers så populære håndværkerfradrag og alt dets væsen. Men hvis man vil rykke ved adfærden indenfor områder som gør-det-selv og sort arbejde, er man nødt til at tage den slags økonomiske gulerødder i brug velvidende, at man dermed også giver fradrag til opgaver, som var blevet udført alligevel.

Servicedelen giver løft til arbejdsudbuddet

Især servicedelen af boligjobordningen giver et betydeligt løft til arbejdsudbuddet, når vi som lønmodtagere f.eks. køber os til hjælp med rengøring i hjemmet. Det har Skatteministeriet for nylig dokumenteret i deres årlige skatteøkonomiske redegørelse.

Og baggrundstæppet for Boligjobordningen er, at anvendelsen af servicedelen allerede i 2017 overhalede den indsnævrede grønne energirenoveringsdel af fradraget. Senest var der i 2020 352.000, der benyttede servicedelen mod 268.000, der benyttede håndværksdelen. Til sammenligning var der i 2014, da håndværkerfradraget var på sit højeste, og hvor man også fik fradrag for bl.a. indvendig maling samt køkkenrenoveringer mv., 641.000 danskere, der benyttede det.

Og energirenoveringsdelen af boligjobordningen bidrager til den grønne omstilling, som det stadig halter efter med. Det behøver man bare at konsultere FN's klimapanels rapport fra august 2021 for at forvisse sig om. F.eks. er der fortsat meget at komme efter i udskiftning af gamle oliefyr.

Byggebranchen skal såmænd nok klare sig ganske fremragende uanset hvad. Men forbrugernes efterspørgsel er meget prisfølsom, hvilket man f.eks. også kender fra grænsehandlen. Så sent som her i efteråret 2021 har Realkredit Danmark undersøgt danske boligejeres motiver for at energirenovere - og det er stadig hensynet til tegnebogen, der vægter klart tungest.

Boligjobordningen har i 2021 kunnet fejre sin første runde (10-års) fødselsdag – forhåbentlig bliver det ikke den sidste!

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier