PolicyWatch

Populært fradrag fjernet fra næste års finanslov

Det er slut med fradrag for håndværksydelser, når dele af boligjobordning afskaffes med næste års finanslov. (Opdateret)

Finansminister Nicolai Wammen kunne meddele, at dele af boligjobordningen forsvinder. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fremover bliver det dyrere at få renoveret taget eller skiftet vinduer. Partierne bag finanslovaftalen for næste år er nemlig blevet enige om at afskaffe dele af boligjobordningen, bedre kendt som håndværkerfradraget.

Det vil dog stadig være muligt at trække serviceydelser som rengøring og børnepasning fra i skat.

Fradraget bliver fjernet fra 1. april næste år, men det vil dog stadig være muligt at trække serviceydelser som rengøring og børnepasning fra i skat.

For at holde hånden under arbejdsmarkedet under coronakrisen besluttede regeringen sidste år at udvide boligjobordningen, så man kunne få et højere fradrag. Men efterspørgslen på håndværkere steg så voldsomt, at udbuddet ikke har kunnet følge med. Partierne mener derfor ikke, at fradraget længere er nødvendigt.

Ordningen blev for fem år siden justeret med fokus på grønne investeringer. Men trods den klimavenlige ændring har støttepartierne haft et ønske om at fjerne ordningen.

De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, lægger under præsentationen af finansloven vægt på, at der bliver skåret i håndværkerfradraget, der har øget trykket på håndværksbranchen.

"Det er en økonomisk ansvarlig finanslov, som alligevel indeholder kæmpe store grønne beslutninger, siger hun.

Finansminister Nicolai Wammen (S) fortæller, at det blandt andet er for at undgå sort arbejde, at ordningen med fradraget for blandt andet rengøring fortsætter.

- Der, hvor vi har den allerstørste udfordring i forhold til dansk økonomi, er på bygge- og anlæg. Det er derfor, at vi afskaffer håndværkerdelen af boligjobordningen. Men vi har en stor interesse i at holde det sorte arbejde nede på servicedelen," siger finansministeren.

Bag finansloven står regeringen, støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale samt Kristendemokraterne og Alternativet.

Byggebranche bremser op: Økonomer håber på en blød landing efter flere år med fest 

En milliard kroner til trængte sygehuse - fagforbund tilfredse  

Grøn delaftale splitter organisationer: Hvad med energieffektivitet og hænder?

Partier enige om endnu to gigawatt havvind inden 2031 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier