Det er i langt højere grad inflationen og stigende forbrugspriser end forsyningssikkerheden, der er bekymrende i øjeblikket.

Det var budskabet på et pressekonference, der blev afholdt i dag, torsdag eftermiddag, med deltagelse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Energistyrelsen.

Selvom russiske Gazprom har lukket for gasleverance til Ørsted og Danmark, er der nemlig rigeligt gas at købe på det europæiske marked, forsikrede klima- og energiminister Dan Jørgensen og direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw.

Gazproms gasleverance til Ørsted stod for under 1 pct. af det europæiske gasforbrug, fortæller Kristoffer Böttzauw..

”Forsyningssikkerheden i Danmark er ikke truet på nuværende tidspunkt. Det ændrer Gazproms luk for gas til Ørsted ikke på. Vi kan stadgivæk købe gas på det europæiske marked,” siger han.

Vil være meget voldsomt

Det store spørgsmålstegn i den forbindelse er, hvorvidt EU vælger at indføre en ny sanktionspakke, der indeholder et forbud mod russisk gas. Eller om Rusland vælger at lukke for gasleverancer til flere europæiske lande.

”Det, vi selvfølgelig overvåger nøje, er, hvad sker der, når og hvis Putin lukker for andre lande,” siger Dan Jørgensen.

EU importerede ved årets begyndelse 40 pct. af sit gasforbrug fra Rusland. Efter krigen i Ukraine er det blevet reduceret til 25 pct., men det vil stadig være mærkbart, hvis den gas forsvinder fra markedet.

”Det vil være meget voldsomt. Det, vi så vil være meget optaget af, det er, om der så stadig er et velfungerende gasmarked, hvor man købe gas. Det kan vi ikke rigtig svare på. Jo længere tid, der går, jo mere vil Europa have mulighed for at omstille sig, jo mere robust vil vi være, og jo mere robust vil markedet sikkert også være imod de stød, der kommer,” siger Kristoffer Böttzauw.

Presser så meget på, vi kan

Skulle det ske at Rusland lukker for gassen, har man imidlertid en række nødplaner klar, forklarer styrelsesdirektøren.

”Hvis der lukkes helt ned, er vores plan at sikre gas fra andre kilder. Herunder norsk gas og gas fra det danske Tyra-felt,” siger Kristoffer Böttzauw.

Det er forventningen, at Baltic Pipe-linjen, der går fra Norge til Polen, vil blive forbundet til Danmark i slutningen af året og tilføre gasmarkedet 2 mia. kubikmeter gas. Tyra-feltet, der midlertidigt har været ude af drift siden 2019, forventes derimod fortsat først genåbnet til næste år. Til den tid vil feltet dække Danmarks gasforbrug med 150 pct. og dermed gøre Danmark til nettoeksportør af gas.

Genopbygningen af Tyra-feltet, der har et budget på 21 mia. kr., har været planlagt siden 2017. Genopbygningen skulle være blevet færdiggjort i år, men er blevet udskudt godt et år.

”Vi har selvfølgelig presset på alt, hvad vi kan de forskellige steder hos underleverandører og de selskaber, der er involveret, for at se, om det kan gå endnu hurtigere. Men det er en ret kompliceret proces. For det reparationsarbejde, der foregår, foregår ude i Asien. Dels har man været forsinket af corona, og dels er der rent praktisk et arbejde, der skal udføres, og nogle fragmenter, der skal transporteres til Europa,” siger Dan Jørgensen.

Foruden den ekstra gastilførsel, vil gaslagrene også blive fyldt op. Vurderingen lige nu er, at de kan dække 4-5 måneders forbrug. Står man i en situationen, hvor gaslagrene ikke slår til, træder listen med samfunds-kritiske og ikke-samfundskritiske virksomheder i kraft. Det vil betyde, at en række store virksomheder kan miste retten til gas.

De fleste virksomheder har imidlertid planer for alternative energiformer, lyder det fra Dan Jørgensen.

Går en usikker tid i møde

EU’s sjette sanktionspakke har lukket for størstedelen af unionens import af russisk olie. På dét område ser regeringen og Energistyrelsen imidlertid heller ingen forsyningskrise under opsejling.

”Når det handler om olie, forventer vi heller ikke forsyningsproblemer, medmindre situationen forværres. Danmark er 64 pct. selvforsynende og de seneste oplysninger, vi har, er, at danske olieimportører er holdt helt op med at købe olieprodukter fra Rusland. Den olie, vi har brug for, kan vi købe på verdensmarkedet, så problemerne lige nu er ikke forsyningssikkerhed, men høje priser, ” siger Kristoffer Kristoffer Böttzauw.

Olielagrene er fyldt op til at kunne holde i 81 dage på nuværende tidspunkt, lyder det.

Prisen på benzin og diesel kan derfor stige mere, end vi allerede har set. Hvis der opstår en decideret oliekrise, kan vi frigive reserveolie fra vores beredskabslager,” siger Dan Jørgensen.

Selvom forsyningssikkerheden hverken er truet, hvad angår gas eller olie, kan billedet ændre sig, understreger ministeren.

”Vi går en usikkerhed tid i møde. De stigende priser rammer os alle hårdt,” siger han.