Det er lige før, at det mere er reglen end undtagelsen, at danske virksomheder mangler hænder. Selskaber slår forgæves ledige stillinger op, og gang på gang må virksomheder i forskellige brancher sige nej til opgaver, fordi de mangler folk.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der 71.436 ledige stillinger i den private sektor i andet kvartal af 2022, hvilket er en stigning på 2.762 stillinger i forhold til årets første kvartal. Kigger man på andet kvartal i 2021, var tallet 53.570.

Dansk Erhverv fortæller, at danske virksomheder det seneste år har opgivet at besætte omkring 150.000 stillinger, og ifølge beregninger fra erhvervsorganisationen har manglen på arbejdskraft i den periode ført til et omsætningstab på 176 mia. kr.

De iøjnefaldende tal betyder, at mangel på arbejdskraft bliver det vigtigste emne set med erhvervspolitiske briller i denne valgkamp. Det mener Frank Korsholm, der er politisk redaktør på POV International og forhenværende politisk redaktør på Børsen og pressechef for Konservative Folkeparti.

Han peger på, at manglen på medarbejdere er så massiv, at det givetvis også vil betyde, at erhvervspolitikken generelt vil få mere fokus end vanligt i en valgkamp.

”Jeg mindes ikke, at vi tidligere har været i den samme situation. Der har det handlet mere om selskabsskat og arbejdsløshed,” siger Frank Korsholm og fortsætter:

”Selskabsskatten og en sænkelse af denne er også på bordet denne gang, men det helt store tema er uden tvivl manglende arbejdskraft, herunder ordninger, hvorunder erhvervslivet kan hente medarbejdere i udlandet.”

Spørgsmålet er, hvad de enkelte partier har tænkt sig at stille op med udfordringen. Her har vi samlet alle partiernes politiske linje i forhold til mangel på arbejdskraft.

Socialdemokratiet

”Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at et af de største problemer i dansk økonomi, her to år efter pandemien ramte os, skulle være mangel på arbejdskraft. Ganske enkelt, fordi der er damp på kedlerne ude i jeres virksomheder.”

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun 1. september talte ved Dansk Erhvervs årsdag.

Statsministeren anerkendte altså, at virksomhederne står med en stor udfordring, men hun pegede også på, at regeringen allerede har sat gang i løsninger på området. Mette Frederiksen pegede blandt andet på reformpakken ”Danmark kan mere I”, som regeringen tidligere på sommeren vedtog sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

Ifølge regeringen vil pakken styrke den strukturelle beskæftigelse med omkring 12.000 personer.

Generelt har Socialdemokratiet til fremtiden et stort fokus på at opkvalificere ufaglærte for at skaffe flere medarbejdere til virksomhederne. Partiet har som mål at løfte op mod 70.000 ufaglærte til faglært niveau. Konkret forestår partiet syv tiltag, der skal ”adressere flaskehalsudfordringer på det danske arbejdsmarked”:

• Bedre overgang og samspil mellem uddannelse og arbejdsmarked.
• Et nyt og mere efterspørgselsdrevet VEU-system (uddannelserne i voksen- og efteruddannelsessystemet, red.).
• Regler skal ikke stå i vejen for lediges opkvalificering.
• Fast-track-ordning i efteruddannelsessystemet for ledige ufaglærte og faglærte.
• Fokus på opkvalificering hele livet – styrkelse af voksenlærlingeordningen.
  
• Oprettelse af dansk arbejdsformidling i EU-lande efter højt kvalificeret arbejdskraft for brancher med meget lav ledighed.
• Jobcentrene skal tættere på virksomhederne.

Venstre

Mangel på arbejdskraft er et generelt problem, der er blevet tydeligere og tydeligere, mener Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen.

”Det ser vi, når både danske virksomheder, men også flere af velfærdsfagene melder om store vanskeligheder med at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Det gør det sværere at løse velfærdsopgaverne i en tilfredsstillende kvalitet, og det udfordrer virksomhedernes muligheder for at forløse deres potentiale, hvis de må holde tilbage på grund af mangel på arbejdskraft,” siger han til Watch Medier.

Venstre-politikeren peger på, at Danmarks økonomiske vækst er truet både på kort og langt sigt, hvis udfordringen med mangel på arbejdskraft ikke bliver løst.

”Venstre vil øge arbejdsudbuddet markant. Det er uambitiøst, at regeringen kun vil lukke det hul, de selv har skabt i beskæftigelsen. Venstre vil tage hånd om den akutte mangel på arbejdskraft. Derfor fremlagde vi allerede i vores finanslovsprioriteter for 2022 forslag, der skal få mere end 25.000 personer ekstra ind i det arbejdende fællesskab. I vores kommende 2030-plan vil vi ligeledes komme med ambitiøse og ansvarlige bud på, hvordan vi kan få flere i arbejde,” siger Torsten Schack Pedersen.

Konkret har Venstre foreslået 11 tiltag, der blandt andet skal være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft.

• En skattelettelse for fuldtidsbeskæftigelse.
• Flere på fuldtid i den offentlige sektor.
• Deltidsansatte skal have ret til en samtale om at komme på fuldtid.
• Kontanthjælpsloftet skal genindføres.
• Nej tak til højere offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere.
• Kontanthjælpsmodtagere skal også kunne erklæres jobparate til deltidsjob.
• Det skal kunne betale sig at arbejde for fleksjobbere.
• Højere dagpengesats skal afskaffes.
• Udvidet isbryderordning for personer langt fra arbejdsmarkedet.
• Arbejdspligt for flygtninge og indvandrere.
• Lavere integrationsydelse for forsørgere.

Det Konservative Folkeparti

Hos de konservative har mangel på arbejdskraft længe været højt på agendaen. Sidste år blev emnet eksempelvis nævnt som det første, da partiet ridsede Danmarks økonomiske udfordringer op i partiets finanslovsudspil.

Det Konservative Folkeparti ønsker at lave reformer, der ”skaber varige arbejdspladser”. Partiets målsætning er at øge beskæftigelsen med 56.600 personer frem mod 2030. Det skal blandt andet ske ved følgende tiltag:

• Der være en gulerod til dem, der allerede er i arbejde, i form at skattelettelser på arbejde for 6,8 mia. kr.
• Beskæftigelsesfradraget skal hæves med 4 pct.
• Topskatten skal fjernes. Det skal ske i 2030.

De konservative peger desuden på, at det skal være lettere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. I juni var partiet med i en bred aftale om en midlertidig sænkelse af beløbsgrænsen, som betyder, at beløbsgrænsen fra 1. december og tre år frem vil være på 375.000 kr. i stedet for 448.000 kr.

”Med aftalen giver vi virksomheder mulighed for at rekruttere arbejdskraft, hvis de vil betale dem 31.250 kr. om måneden. Ordningen er ikke perfekt, men det har været vigtigt for os, at den varer i tre år i stedet for de to år, og at 15.000 får mulighed for at bruge ordningen i stedet for de 10.000, som regeringen lagde op til,” sagde Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, da aftalen blev indgået.

Partiet ønsker dog at gå endnu længere og ser gerne, at beløbsgrænsen sænkes permanent til 325.000 kr.

Radikale Venstre

Mangel på arbejdskraft truer de gode tider i dansk erhvervsliv.

Sådan lyder meldingen fra Radikale Venstre, der i sin nye 2030-plan har som mål at sikre 23.000 flere beskæftigede i 2030. Sammen med den demografiske udvikling og tidligere reformer vil det samlet øge beskæftigelsen med 63.000 personer i 2030, vurderer partiet.

”Den globale konkurrence er skærpet, og selvom vi er godt med i Danmark, må vi ikke hvile på laurbærrene. Vi skal fortsat have konkurrencedygtige virksomheder, som har mulighed for at rekruttere dygtige medarbejdere nok. Det er en forudsætning for, at vi kan have et velstående land i fremgang – og det er en forudsætning for, at vi kan løfte den grønne omstilling,” lyder det i 2030-planen.

Konkret vil Radikale Venstre sætte ind på følgende områder:

• Sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft for at give virksomheder let adgang til den nødvendige arbejdskraft. Samtidig skal det generelt gøres nemmere for virksomheder, der er godkendt og har ordnede forhold, at ansætte udenlandsk arbejdskraft.
• Stoppe nedskæringer på uddannelserne, der også er en nedskæring på erhvervslivet, som har brug for den veluddannede arbejdskraft.
• Hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat og derigennem øge den strukturelle beskæftigelse.
• Hæve beskæftigelsesfradraget i bunden af indkomstskalaen for at motivere flere til at tage et arbejde.
• Ændre tilbagetrækningssystemet, så det afspejler, at vi lever længere og sundere. Dem, der kan, skal blive på arbejdsmarkedet lidt længere, mens de nedslidte skal kunne trække sig tilbage.

Enhedslisten

Hos Enhedslisten er mangel på arbejdskraft ikke altid lig med en dårlig ting. I et debatindlæg sidste år påpegede forhenværende folketingsmedlem og nuværende folketingskandidat Pelle Dragsted, at manglen på hænder oftest beskrives som et problem ”med udgangspunkt i arbejdsgivernes synsvinkel.”

”Men at ledigheden er på vej nedad, og der er konkurrence om arbejdskraften, er set fra lønmodtagersiden og fra et bredere samfundsmæssigt perspektiv faktisk en god nyhed,” lød det i debatindlægget hos Information.

Pelle Dragsted skrev, at den lave arbejdsløshed både giver marginaliserede grupper større chancer for at komme ind i arbejdsfællesskabet og stigende lønninger generelt.

”Skal vi så slet ikke være bekymrede over historierne om mangel på arbejdskraft? Jo, særligt når det gælder faglært arbejdskraft, kan vi komme til at stå med en udfordring i fremtiden. Ikke mindst fordi den store klimaomstilling vil øge efterspørgslen efter arbejdskraft inden for specialiserede områder,” skrev Pelle Dragsted.

Ifølge folketingskandidaten er der primært tale om et ”matchproblem, der skal løses ved at uddanne og omskole flere mennesker til de brancher, der kommer til at mangle arbejdskraft.”

I Enhedslistens arbejdsmarkedspolitik fokuserer partiet desuden på at indføre en ret til 30 timers arbejdsuge og at sikre ordentlige vilkår for arbejdsløse.

Liberal Alliance

Hvis man spørger Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, er mangel på kvalificeret arbejdskraft den største trussel mod fortsat velstand og velfærd i Danmark.

”Erhvervslivet skriger på arbejdskraft, og det er kun blevet værre af, at regeringen med for eksempel Arne-pensionen har trukket raske folk tidligere ud af arbejdsmarkedet,” siger han til Watch Medier.

”Hvis vi får en borgerlig regering, kommer vi i Liberal Alliance til at arbejde benhårdt for at søsætte langsigtede reformer, som får Danmarks økonomiske politik tilbage på ret kurs. Den offentlige sektor skal sendes på slankekur, erhvervslivet skal ikke kvæles i skatter, afgifter og bureaukratisk regeltyranni, og danskerne skal have lov til at beholde flere af deres egne penge.”

Partilederen peger på, at Liberal Alliances 2035-plan, der blev præsenteret i foråret, vil kunne afhjælpe udfordringerne med mangel på arbejdskraft. Hvis planen gennemføres, vil det ifølge partiet øge arbejdsudbuddet med 134.000 personer i 2035.

Konkret vil Liberal Alliance blandt andet:

• Indføre maksimalt 40 pct. i skat
• Afskaffe topskatten og loft over beskæftigelsesfradraget
• Afskaffe efterlønnen
• Øge folkepensionsalderen med et år
• Afskaffe Arne-pensionen og seniorjobordningen
• Sænke beløbsgrænsen til mindste overenskomstmæssige løn

Socialistisk Folkeparti

Udfordringen med mangel på arbejdskraft er umiddelbart ikke et stort tema hos SF.

Partiet har et stort fokus på arbejdsmarkedspolitik, men omdrejningspunktet er i højere grad den enkeltes ret til ordentlige arbejds- og lønvilkår. SF ønsker blandt andet at afskaffe kontanthjælpsloftet og forbedre dagpengenes dækningsgrad.

I forhold til manglen på hænder hos de danske virksomheder var SF med i sommerens aftale om en midlertidig sænkelse af beløbsgrænsen. I den forbindelse udtalte partiets beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, følgende:

”Der er plads til udenlandsk arbejdskraft i Danmark, så længe ledigheden er meget lav i nogle brancher nogle steder i landet. Forudsætningen er desuden, at det foregår under ordnede og regulerede forhold.”

SF har desuden fokus på at bekæmpe social dumping, hvor danske arbejdsgivere underbetaler udenlandske medarbejdere og giver dem ringe arbejdsforhold.

Nye Borgerlige

Overskriften hos Nye Borgerlige, når det gælder mangel på arbejdskraft, er især, at det offentlige arbejdsmarked skal være mindre, så der kan frigives arbejdskraft til den private sektor.

”Vi vil hvert år fremlægge konkrete forslag til, hvor og hvordan den offentlige sektor kan slankes over de næste 14 år med godt 7.000 mennesker om året,” lyder det fra partiet.

Derudover vil partiet også gøre adgangen for international arbejdskraft nemmere – blandt andet ved at sænke beløbsgrænsen yderligere.

Nye Borgerlige har konkret ti forslag til, hvordan man kan løse problemerne med mangel på arbejdskraft.

• Dimittendsats for arbejdsløse med videregående uddannelser stoppes.
• Modregning af lønindkomst i pensionen stoppes.
• Tilbagetrækningsordninger som seniorjobordning, efterløn og tidlig pension (Arne) skal afvikles.
• Indtægtsgrænsen i beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft skal reduceres.
• Kontanthjælpen skal ikke være varig hjælp, men tilskynde til selvforsørgelse.
• Fleksjobbere skal have incitament til flere arbejdstimer.
• Medarbejderbeskatning sænkes.
• Nyt SU-system skal sikre de studerendes incitament til at vælge uddannelser med gode jobmuligheder.
• Pladserne på erhvervsuddannelser øges.
• Mesterlære genindføres og muligheder for anden praksislære etableres for ufaglærte generelt, så der flere bliver faglærte.

Moderaterne

”Det offentlige og det private erhvervsliv skriger på varme hænder og kloge hoveder.”

Sådan skrev Lars Løkke Rasmussen, stifter af Moderaterne, og Lean Milo, folketingskandidat for Moderaterne, i et debatindlæg i Altinget i august.

Ifølge de to politikere står det danske arbejdsmarked i ”en dyb rekrutteringskrise.”

”Alligevel gør vi kun i ringe grad brug af en oplagt, voksende og herboende kilde til arbejdskraft; den mest erfarne del af arbejdsstyrken. Der er behov for et opgør med en forældet seniorpolitik,” lød det.

Moderaterne ønsker, at seniorerne skal være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, og det skal i første omgang ske med tre konkrete forslag:

• Den erfarne arbejdskraft skal tales op, og vi skal gøre op med en ufleksibel forestilling om, at værdifuld arbejdskraft alene kommer på fuldtid.
• Vi skal fremme fleksibilitet i ansættelsen af de mest erfarne medarbejdere. Det skal være naturligt og udbredt med årlige medarbejdersamtaler om ønsker til arbejdslivet, når vi runder 60 år og gerne før.
• Vi skal afskaffe modregningen i folkepensionen for egen arbejdsindkomst og i seniorpensionen for ægtefælles arbejdsindkomst.

Moderaterne peger desuden på, at manglen på arbejdskraft bør løses ved at give mulighed for at hente kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU.

Dansk Folkeparti

Overordnet har Dansk Folkeparti ikke meldt meget ud om udfordringen med mangel på arbejdskraft, men hvis det stod til Dansk Folkeparti, var beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft ikke blevet midlertidigt sat ned. Med den øvelse risikerer man nemlig social dumping, mener partiet.

Partiets formand, Morten Messerschmidt, pointerede i et debatprogram på Radio4 i foråret, at udenlandske arbejdere bliver hængende i ”skodjob”, hvis grænsen for deres årsløn sættes ned.

”Problemet er, at de (udenlandske arbejdere uden for EU, red.) jo så er tilbøjelige til at blive hængende i nogle skodjob for at have familien heroppe, og det er der, hvor den her meget lave beløbsgrænse er problemet,” sagde han.

Udtalelsen mødte kritik fra flere parter, der gik imod Morten Messerschmidts betegnelse af ”skodjob”. Over for Berlingske holdt partiformanden dog fast i den formulering. Han pegede på, at han talte om job, hvor ”folk går for lud og koldt vand.”

”Og hvor det, der er det egentlige interessante for mange af de her udlændinge, sådan set bare er at få opholdsretten til Danmark for dem og deres familier. Der vil der helt utvivlsomt opstå et marked for, hvordan man kan spekulere i at udnytte den slags mennesker,” lød det.

Dansk Folkeparti ønsker i stedet en lavere beløbsgrænse, og at danske virksomheder finder arbejdskraft inden for EU, hvis de ikke kan finde nok folk herhjemme.

Danmarksdemokraterne

Hos Danmarksdemokraterne er folketingsmedlem Peter Skaarup enig i, at mange brancher mangler arbejdskraft, og at problemet ”ser ud til at være stigende.”

Partiet er derfor åbne over for følgende løsninger:

• Mere udenlandsk arbejdskraft.
• Ingen beløbsgrænse for, hvor meget studerende må tjene ved siden af deres SU. Dette vil øge arbejdsudbuddet i Danmark typisk i brancher med deltid og sæsonudsving.
• Desuden ser Danmarksdemokraterne gerne, at man forbedrer mulighederne for, at seniorer kan blive længere på arbejdsmarkedet.

Danmarksdemokraterne ønsker desuden at kæmpe mod bureaukratisk regulering fra både EU og Christiansborg, som danske virksomheder møder i deres hverdag.

Alternativet

Manglen på arbejdskraft skyldes, at Danmark står et godt sted med en stærk økonomi og en dertilhørende høj beskæftigelse og lav ledighed.

Sådan lyder det fra Torsten Gejl, der er politisk ordfører for Alternativet.

Men selvom baggrunden for manglen på hænder er positiv, er det stadig et reelt problem for virksomheder og bør løses fra politisk side, mener han.

”Her kan det for eksempel undre, at IT-Universitetet må afvise flere hundrede studerende, når de fleste er enige om, at efterspørgslen på mennesker med it-kundskaber vil stige i fremtiden,” siger Torsten Gejl til Watch Medier og fortsætter:

”Ydermere kan det undre, at det stadig kan være bøvlet at hyre udenlandsk arbejdskraft, og det bliver helt absurd, når man læser, at ægtepar, som har de rette kompetencer, bliver nødt til at flytte ud af landet, fordi vores regler er blevet så fremmedfjendske, at vi ikke selv kan være her.”

Alternativet ønsker generelt en bedre balance mellem arbejde og fritid og en normtid på 30 timers arbejde om ugen, påpeger Torsten Gejl.

”Derfor bliver vi også nødt til at se på de skjulte reserver i vores land og skabe attraktive stillinger, som kan varetages af mennesker med nedsat arbejdsevne eller en funktionsnedsættelse. Vi skal have et samfund med sammenhængskraft, hvor folk ikke bliver syge af at gå på arbejde og heller ikke bliver syge, fordi de mangler et arbejde.”

I hovedtræk ønsker Alternativet at fokusere på disse tre områder:

• Vi skal investere i uddannelse og undlade at nedlægge it-studiepladser.
• Vi skal gøre det nemmere at leve og arbejde i Danmark som udlænding.
• Vi skal skabe stillinger for mennesker med nedsat arbejdsevne eller funktionsnedsættelse.

Frie Grønne

Frie Grønne, der har Sikandar Siddique som politisk leder, fokuserer ikke på mangel på arbejdskraft i sit politiske oplæg til folketingsvalget. Her er menneskerettigheder, udlændingepolitik og klimaspørgsmålet i stedet i fokus.

”I Frie Grønne ønsker vi et mere bæredygtigt og grønt samfund fremfor økonomisk vækst,” lyder det fra partiet, der tidligere har erklæret, at man går ind for at bekæmpe kapitalismen.

Partiet ønsker ”en solidarisk omfordeling af samfundets ressourcer via fair beskatning”, lyder det.

Frie Grønne ønsker også et opgør med tjenestemandsreformen og at give et permanent lønløft til 420.000 offentligt ansatte, der arbejder ”inden for kvindefag.”

Kristendemokraterne

Manglen på hænder skal især afhjælpes ved at hente folk fra udlandet, hvis man spørger Kristendemokraterne.

”Vi skal åbne vores land for studerende og arbejdskraft fra udlandet. Vi skal byde velintegrerede flygtninge, som vil arbejde i Danmark, velkomne. Vi skal gøre det nemt for virksomhederne at se til hele verden, når der skal findes nye medarbejdere,” lød det sidste år fra partiet.

”Det er akut, og det kommer os alle til gavn. Virksomhederne er klar til vækst. Der er ingen grund til, at vi holder dem tilbage ved ikke at kunne skaffe arbejdskraft nok.”

Konkret ønsker partiet desuden følgende:

• En afskaffelse af integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen.
• At optjeningsperioden til dagpenge halveres.
• At indføre uddannelse, opskoling eller nyttejob for alle på kontanthjælp.
• At have hurtigere og bedre afklaring i jobcentrene samt afvikling af nyttesløse beskæftigelsesprojekter.
• At skatten på arbejde skal ned.
• At topskattegrænsen skal hæves til 800.000 kr.
• At beskæftigelsesfradraget skal hæves fra 10,65 til 26,6 pct.

Watch Medier har spurgt alle partier om deres holdning til mangel på arbejdskraft. Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Moderaterne, Kristendemokraterne og Frie Grønne er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Vores research er derfor baseret på skriftlige kilder.