Det er dyrt at føre valgkamp, hvor alt fra valgplakater over flyers og balloner til reklamer på sociale medier og den croissant, du fik i morges på stationen, koster knaster. Det kræver således en godt fyldt partikasse af økonomiske bidrag fra blandt andet privatpersoner og virksomheder.

Men ifølge en ny undersøgelse blandt deltagerne i Watch Mediers direktørpanel, som repræsenterer nogle af landets største og mest betydningsfulde virksomheder, er det måske ikke så mange virksomheder, der direkte bidrager til partikasserne.

Watch Medier har således i en anonym undersøgelse spurgt direktørerne om, hvorvidt deres virksomheder giver bidrag til valgkampen.

Her svarer 3 pct. ”Ja”. 90 pct. svarer ”Nej”, mens 6 pct. ikke ønsker at svare.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

At det ikke er flere direktører, der svarer, at deres virksomheder giver bidrag til valgkampen, undrer Kasper Møller Hansen, professor i blandt andet vælgeradfærd ved Københavns Universitet.

”Jeg synes, det er et lille tal. Jeg er lidt overrasket over, at det er så få, der egentlig svarer, at de har givet penge,” siger Kasper Møller Hansen.

Frygter debat

Ifølge professoren har behovet for en stuvende fuld partikasse op til en valgkamp aldrig været større, da valgkampagnerne med årene kun er blevet dyrere for partierne.

Derfor synes han, det er overraskende, at kun 3 pct. af direktørerne i undersøgelsen svarer, at deres virksomheder giver valgbidrag – særligt da partierne langt fra ser ud til at mangle penge i denne valgkamp.

”Den måde, partierne bruger penge på blandt andet sociale medier i den her valgkamp, vidner om, at de har pengene,” siger Kasper Møller Hansen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge forsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, kan der dog være ulemper for virksomheder, der åbent giver penge til politiske partier, og det kan være grunden til, at nogle virksomheder ikke ønsker at give valgbidrag.

Virksomheden, der giver penge til et eller flere partier, kan risikere at blive genstand for en debat, som i værste fald kan ende i en shitstorm på de sociale medier, hvor kunder begynder at vælge dem fra.

”Det er noget af det, der er faren ved at bidrage som en virksomhed – at man får noget opmærksomhed, og nogle bliver sure og synes, at det er urimeligt, at de som kunder er med til at bidrage til et bestemt parti,” siger Roger Buch.

Han nævner som eksempel Arla, der for år tilbage kom i modvind, da det blev offentligt kendt, at virksomheden gav større beløb til politiske partier via erhvervsklubber.

Anonyme bidrag

Ifølge Roger Buch er det dog vigtigt at forstå, at virksomheder sagtens kan bidrage, uden at det bliver offentligt kendt.

Giver en virksomhed en donation til et parti, som er over beløbsgrænsen i 2022 på 22.200 kr., skal virksomhedens navn fremgå af partiets regnskab. Der er dog ikke noget krav til, at beløbsstørrelsen skal fremgå, så det er ikke til at se ud af partiregnskaberne, hvor stor en donation, der er tale om.

Vælger virksomheder derimod at give beløb under grænsen på 22.200 kr., behøver det ikke fremgå nogen steder. På den måde kan donationen deles op i mindre bidder, som sendes til partiets forskellige lokale partikasser, uden at donationerne bliver offentligt kendt.

Desuden er det muligt for virksomhederne at donere til ”erhvervsklubber”, som samler ind til bestemte politiske partier. På den måde er det ikke virksomheden, der donerer direkte til partiet, men erhvervsklubben, og dermed kommer virksomhedens navn ikke frem.

”Der er masser af muligheder. Hvis du gerne vil støtte uden at blive set, så er det så nemt som ingenting,” siger Roger Buch.

De virksomheder, der i Watch Mediers undersøgelse svarer, at de giver bidrag til valgkampen, melder, at de donerer direkte til en bestemt politiker eller et parti.

Politikere og partifolk vejleder i at omgå lov for donationer