Biogasanlæg får klækkelig bøde for manglende indberetning på tre biler
Et biogasanlæg har modtaget en bøde på 360.000 kroner for at have undladt at indsende data fra tre bilers takografer i januar 2021.
Takograferne, der blandt andet registrerer, om chaufførerne overholder den fastlagte køre-hviletid, blev forlangt indsendt af Færdselsstyrelsen.. Men biogasanlægget havde den opfattelse, at man var undtaget fra reglerne om at bruge takograf. Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Forleden var sagen for retten i Esbjerg og her nægtede biogasanlægget sig skyldig.
”På baggrund af retsformandens klare tilkendegivelse om sagens udfald indenretligt valgte biogasanlægget at vedtage bøden,” skriver politiet.