PolicyWatch

Debat: Hvorfor er det så svært at få Christiansborg med på en så åbenlyst god handel?

I gennemsnit betaler højt kvalificerede udenlandske medarbejdere næsten 300.000 kr. mere til de offentlige kasser, end de bruger. Erik E. Simonsen, underdirketør i Dansk Arbejdsgiverforening, undrer sig i dette debatindlæg over, at et flertal på Christiansborg blokerer for mere udenlandsk arbejdskraft.

Erik E. Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdesgiverforening | Foto: PR

Manglen på medarbejdere er den største trussel mod danske virksomheders udvikling. Alene i den sidste halvdel af 2018 gik Danmark glip af 33.000 job, som aldrig blev besat, fordi virksomhederne ikke kunne finde kvalificerede medarbejdere.

Hvis udfordringen skal håndteres, så skal vi have flere personer, der allerede bor i Danmark, med i jobfesten. Vi skal sikre den nødvendige opkvalificering. Vi skal sikre, at flere tager en faglært uddannelse, og at unge ikke hænger fast i kontanthjælpssystemet. Og vi skal sikre, at personer med helbredsudfordringer nemmere kan finde vej til et job, der ikke belaster dem.

Men vi skal også sikre, at Danmark formår at tiltrække dygtige, udenlandske specialister og talenter.

Der er med sikkerhed en del, vi mangler at gøre. Men ligesom udenlandsk arbejdskraft aldrig kan blive det eneste svar, så går det heller ikke at tage en klap for det ene øje og være blinde for, at uden de udenlandske talenter så var vi alle dårligere stillet.

Regeringen fremsatte onsdag et lovforslag, som vil gøre det lettere at have kvalificerede udenlandske medarbejdere ansat i Danmark. Der er mange gode og afbalancerede initiativer i lovforslaget, og fra DA’s side kan vi kun opfordre flertallet på Christiansborg til at stå sammen om forslaget og stemme det igennem.

Tre særligt gode argumenter

Der er mange gode argumenter for at sikre en løbende tilstrømning af udenlandske talenter. Tre er særligt værd at fremhæve.

Højt kvalificerede udenlandske medarbejdere er en fantastisk god forretning for Danmark. I gennemsnit betaler de næsten 300.000 kr. mere til de offentlige kasser, end de bruger. Det skyldes blandt andet, at disse kompetente medarbejdere alle skal have en ansættelsesaftale med en virksomhed, før de kan arbejde i Danmark. Altså ikke noget med, at de lever på en langvarig offentlig forsørgelse. Mister de jobbet, så har de ikke længere ret til at opholde sig i landet. Danmark er en handelsnation, som normalt har god fornemmelse for en god handel. Hvorfor er det så svært at få Christiansborg med på en så åbenlyst god handel?

Virksomheder må hver dag sige nej til ordrer, fordi de mangler medarbejdere. Kompetente udenlandske medarbejdere afhjælper manglen på arbejdskraft og bidrager dermed til, at dansk økonomi ikke koger over. Er det ikke bedre at få disse kompetente udlændinge til landet, så de kan bidrage til erhvervsudvikling i Danmark, fremfor at virksomhederne i stedet flytter aktiviteter ud af landet?

I takt med at manglen på medarbejdere er blevet større, så har et flertal gjort det mere besværligt for virksomhederne at have udenlandske medarbejdere fra lande uden for EU ansat. F.eks. er der indført et krav om, at lønnen til medarbejderen skal udbetales til en dansk bankkonto. Skattestyrelsen har i et svar til Folketinget oplyst, at bankkontokravet ikke har betydning for skattebetalingen, og at det heller ikke har væsentlig betydning for skattekontrollen. Kravet om dansk bankkonto er til stor gene for mange udenlandske medarbejdere. Særligt de, der kun skal være i Danmark i kort tid. Men hvem har egentlig glæde af kravet om dansk bankkonto? Jeg har endnu ikke hørt et svar, der giver mening.

Danmark har dygtige medarbejdere, dygtige virksomheder og et samarbejde, man næppe finder bedre i noget andet land. Men vi må aldrig blive nok i os selv. Ligesom danske talenter rejser til udlandet, så skal vi sikre, at udenlandske talenter vælger at arbejde i Danmark. Kvalificerede udlændinge er en hovedpulsåre for dansk arbejdsmarked og økonomi. Hele Danmark bliver svækket, hvis det kalker til af bureaukrati og unødvendige indsnævringer.

Mere fra PolicyWatch

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier