Når håndværkerfradraget bliver emne for politiske forhandlinger efter påske i Skatteministeriet bør diskussionen handle om, hvordan ordningen kan gøre markedet for håndværk og service bedre.

Det handler først og fremmest om at bekæmpe sort arbejde men også om at opretholde, at brede grupper får glæde af ordningen og om at erstatte ineffektivt og kvalitetsmæssigt ringe gør-det-selv-arbejde af professionel kvalitet.

Populært sagt bidrager ordningen til både rene og bedre boliger i hele landet og blandt alle danskere. Halvdelen af alle, der bruger ordningen, tjener under topskattegrænsen, så den er bestemt ikke kun for de "rige".

Sammenlignet med Sverige er den danske ordning en miniudgave. Og spejlet af dét er, at det sorte arbejde inden for både håndværk og service er markant højere i Danmark. Alene derfor er der god grund til at se til Sverige for inspiration.

I dag kan danske forbrugere få fradrag på 6.100 kr. om året for serviceydelser og 12.200 kr. for håndværkerydelser. Et af forslagene op til forhandlingerne er at give forbrugerne lov til frit at vælge, om de vil bruge fradraget til at få udført håndværk eller service. Det er en god idé. Det vil imødekomme dem, der gerne vil tredoble ordningens værdi for service, og tilsvarende vi håndværksdelen blive 50 procent mere effektiv over for sort arbejde.

Politikerne fortjener ros for, at ordningen blev permanent. Hyppige ændringer af love og regler er altid uhensigtsmæssige for både erhvervslivet og forbrugerne, så at opretholde ordningen med øget frihed for forbrugerne vil være til alles fordel.

Hvis politikerne så samtidig vil øge indsatsen mod sort arbejde, kan de passende sætte  beløbsgrænsen for fradraget i vejret, alternativt øge skatteværdien af fradraget. Også her er Sverige et godt sted at hente inspiration.