PolicyWatch

Debat: Klimamål kan gøre Danmark til foregangsland

Det skal gøres langt mere attraktivt at investere i nye virksomheder, der arbejder for nye innovative løsninger, hvis Danmark skal nå målet om en reduktion af drivhusgasser på 70 pct. i 2030. Det skriver markedschef i Dansk Erhverv Louise Riisgaard.

Markedschef i Dansk Erhverv Louise Riisgaard. Foto: Pressefoto, Dansk Erhverv.

I efteråret 2018 gik den nordjyske tech-virksomhed Seluxit på Børsen for at rejse vækstkapital. Drømmen er at digitalisere alle tænkelige produkter og sende dem på nettet. Målet er at tage en solid bid af det hastigt voksende marked for Internet of Things.

Internet of Things, eller ”tingenes internet”, som man siger i det nordjyske, har nemlig potentiale i en tid, hvor 5G-nettet for alvor bliver rullet ud, og stadig flere kan se ideen i intelligente huse, byer og samfund.

Grundtanken er, at ethvert internetforbundet produkt har mulighed for at blive en del af noget større og derved automatisere vores byer og samfund til det bedre; Hvad enten det viser sig som smarte løsninger til eksempelvis affaldshåndtering, trafikhåndtering eller energioptimering.

Seluxit er indtil videre en succes, men ting tager tid, og derfor er virksomheden godt hjulpet af at have trofaste nordjyske investorer, som ikke ryster på hånden, når det – helt som ventet – tager tid at oversætte drømmen om det intelligente samfund til virkelighed. Desværre er langt fra alle opstartsvirksomheder ligeså heldige som Seluxit. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at investeringer i nye teknologier tog et dyk efter finanskrisen og derfor har et efterslæb på hele 215 milliarder kroner.

Det lave danske investeringsniveau er skidt for dansk økonomi, som mister omsætning, job og skatteindtægter. Og det er skidt for den grønne omstilling, der er blevet mainstream at tale om, men som også skal finansieres, hvis den skal blive en realitet. Hvis vi skal løse den globale klimakrise og nå regeringens 70-procent-målsætning, skal vi ganske enkelt arbejde smartere. Derfor skal det skal gøres langt mere attraktivt at investere i nye virksomheder, der – som Seluxit – arbejder for nye innovative løsninger og derved bærer os i retning af et grønnere samfund.

Nye tal fra Damvad viser, at den globale efterspørgsel efter løsninger, der driver den grønne omstilling, vil vokse fra 3000 milliarder kroner i 2011 til svimlende 13.000 milliarder kroner i 2035. Formår vi at møde denne efterspørgsel, har vi i disse år en unik chance for at bringe os selv i førersædet for den grønne omstilling. Det bliver ikke nemt. Når skåltalerne er klinget af, vil vi se ind i store udfordringer og nye presserende spørgsmål, der skal besvares. Hvordan gør vi, hvem skal betale, og hvordan skal vi lovgive? Og hvordan kalibrerer vi i det hele taget vores moralkompas i en ny og klimavenlig verden?

Samtidig må vi overveje, hvordan vi vil finansiere forskning og uddannelse af nye generationer, og vi må kaste os ind i de vanskelige internationale forhandlinger om samhandel og regulering, som ligger foran os i en usikker tid præget af både Trump og Brexit.

Der er ingen nemme løsninger. Vi må håndtere udfordringerne og de mange spørgsmål, efterhånden som de melder sig. For vil vi være foregangsland i en ny og klimavenlig tidsalder, må vi erkende, at verden er kompleks, og at man ikke kan formulere alle svarene på forhånd. Ét er dog sikkert: En ambitiøs målsætning om at blive globalt foregangsland for den grønne omstilling kræver en fælles og ambitiøs indsats, som ikke alene gør det muligt for virksomheder som Seluxit at forfølge deres drømme, men som også tvinger os andre til at sprænge rammerne for vanetænkning.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier