BRUXELLES

"De relevante retsakter er endnu ikke færdigforhandlede på EU-niveau. Når forhandlingerne er afsluttet på EU-niveau, vil der blive taget nærmere stilling til udmøntning.”

Sådan skrev Finansministeriet i en mail til Jyllands-Posten i begyndelsen af denne uge, da regeringen af sine støttepartier blev kritiseret for ikke at have snakket højt om de penge, som Danmark, kan få i direkte støtte af EU til næste år.

Men selvom retsakterne ganske rigtigt ikke er helt på plads, opfordrer EU-Kommissionen nu landene til at komme med sine planer for brugen af pengene allerede i næste måned.

Og regeringens støttepartier vil gerne have pengene med i de pågående forhandlinger om næste års finanslov.

"Der er en klar sammenhæng mellem EU-milliarderne og finansloven for næste år. Det er jo netop krisepenge, og vi forhandler kriseinitiativer. Finansloven skal jo spille sammen med de penge, der kommer fra EU," har Sofie Carsten Nielsen, finansordfører for Radikale sagt til Jyllands-Posten.

Klar til dialog nu

Retsakterne omkring udbetalingen er ikke på plads endnu, fordi der stadig pågår forhandlinger med EU-Parlamentet, som endeligt skal godkende initiativet, men torsdag fremlagde EU-Kommissionen alligevel planerne for, hvordan og hvornår EU´s medlemslande kan få fingre i pengene.

Og Kommissionen åbner op for, at man kan komme med sin indledende ansøgning allerede fra 15. oktober.

Formelt kan ansøgningerne først indgives, når alle retsakter er på plads, hvilket Kommissionen regner med er senest 1. januar. Men Kommissionen opfordrer landene til at komme med deres planer for, hvordan de vil bruge pengene allerede til oktober, så de kan blive set igennem.

Kommissionen er også åben for en dialog med landene allerede nu, så planerne kan sendes afsted 15. oktober, understregede den i går. For udmøntningen af pengene, der skal pumpes direkte ud i dansk erhvervsliv, kan kun ske på visse betingelser (se Kommissionens guide her). For eksempel skal en del af dem øremærkes til projekter med en grøn eller digital agenda.

Når de endelige retsakter så foreligger, kan ansøgningerne finpudses, så pengene kan udbetales hurtigst muligt næste år.

Deadline for ansøgningerne til pengene er 30. april næste år, men der er ingen grund til at vente så længe, for så vil udbetalingen af pengene tage tilsvarende længe, da planerne skal granskes nøje af EU-Kommissionen først, sagde en embedsmand i EU-Kommissionen i går, der udtalte sig på betingelse af anonymitet.

11,6 mia. kr

For Danmarks vedkommende er der tale om 1,216 mia. euro (ca. 9,1 mia. kr.) i krisestøtte i 2021/22 og 338 mia. euro (ca. 2,5 mia. kr) i 2023.

Pengene kommer fra Next Generation EU (NGEU).

Det er den genopretningsfond på 750 mia. euro, som EU’s stats- og regeringsledere vedtog at gå ud at låne til på de finansielle markeder samtidig med, at de vedtog budgettet for 2021-2028.

Fonden er som skrevet endnu ikke endeligt vedtaget, men de store linjer er trukket, og fordelingsnøglerne er lavet.

De 750 mia. euro fordeles på syv forskellige programmer, og her er de direkte tilskud til landene lagt under det program, der meget sexet er blevet dømt: genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Pengene fra genopretnings- og resiliensfaciliteten skal gå til de lande og sektorer, som er mest berørt af krisen.

Derfor får for eksempel Spanien og Italien broderparten af pengene.

I genopretnings- og resiliensfaciliteten er der 672,5 mia. euro. Heraf gives de 312,5 mia. euro i direkte støtte til landene - altså penge, der ikke skal betales tilbage. De sidste 360 mia. euro kan så bevilges som lån til de lande, der mener, de har brug for flere penge.

Og det er altså ansøgninger til den direkte støtte, som EU-Kommissionen nu opfordrer landene til at byde ind med hurtigst muligt.