Mens Venstre-formanden, Jakob Ellemann-Jensen, på weekendens landsmøde har rakt ud efter den politiske midte, har han i samme bevægelse rykket sig væk fra blå blok.

Under landsmødet har Jakob Ellemann-Jensen italesat udfordringerne i blå blok.

I sin tale lørdag sagde han blandt andet, at Venstre skal ”stå i egen ret” og at der ikke er ”ét samlet borgerligt projekt blandt de blå partier”. Det gentog han søndag.

Efter Jakob Ellemann-Jensens melding har der været tavshed fra resten af blå bloks partier.

Hverken De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne vil kommentere meldingen. Nye Borgerlige er ikke vendt tilbage på en henvendelse.

I landsmødetalen lørdag sendte Jakob Ellemann-Jensen flere stikpiller afsted.

Blandt andet gjorde han det klart, at blå blok ikke kan ”styre efter ultimative krav og den laveste fællesnævner blandt de blå partier”.

Han henviste også til, at flere af de borgerlige partier efter valget har afvist at støtte en regering med Moderaterne og De Radikale og påpegede, at partierne ikke engang har kunnet blive enige om en kongelig undersøger.

”Derfor er vi ikke i nærheden af et alternativt flertal til Mette Frederiksen som statsminister,” lød det i talen.

Politisk kommentator Hans Engell siger, at der ikke er nogen tvivl om, at talen var en iskold skulder til de blå partier, som formentligt har fået lidt at et chok.

”De er sikkert ret chokerede over det meget dystre billede, han tegnede af det blå Danmark,” siger Hans Engell.

Men Venstres-formandens afstandtagen til blå blok kan også få konsekvenser for Ellemann selv, vurderer den politiske kommentator.

”Det er klart, at det kan have den konsekvens, at de andre blå partier mister tillid til ham. Men omvendt må man også sige, at der var ingen af de andre blå partier, som pegede på ham som statsministerkandidat. Han skylder jo ikke de andre borgerlige-liberale partier noget som helst,” siger Hans Engell.

Under valgkampen og den forgange valgperiode har partierne ellers forsøgt at samle sig i en ”blå familie” og vise sammenhold.

Blandt andet har partierne i valgperioden sammen sendt breve til regeringen, hvor de har dannet fælles front på en række områder.

I valgkampen blev det også til to fælles pressemøder, som dog tog en drejning, som partierne ikke havde håbet på.

Efter første pressemøde om mere frit valg var det blokkens uenighed om muslimsk hovedbeklædning, der stod tilbage.

Og da partierne i fællesskab forsøgte at lægge pres på regeringen i FE-sagen, blev den konservative formand og statsministerkandidat Søren Pape Poulsen ufrivillig hovedperson.

På pressemødet på Kastellet blev Pape foreholdt en mulig undersøgelse af Ahmed Samsam-sagen, som er fra hans egen tid som justitsminister.