DF vil fjerne flygtninges jobordning på finansloven

Dansk Folkeparti genopliver sidste års knast om at ændre eller fjerne den IGU-ordning, som sikrer, at flygtninge kan komme i praktik på danske virksomheder. Dansk Arbejdsgiverforening kalder meldingen for "ærgerlig."
Martin Henriksen, integrationsordfører i Dansk Folkeparti, vil minde regeringen om, at den tidligere har tilbudt at skære ned på IGU-ordningen. | Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Martin Henriksen, integrationsordfører i Dansk Folkeparti, vil minde regeringen om, at den tidligere har tilbudt at skære ned på IGU-ordningen. | Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når efterårets finanslovforhandlinger mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti for alvor går i gang, vil DF møde op i Finansministeriet med et krav om, at den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU), som er aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, bliver skåret markant ned.

Det fortæller integrationsordfører Martin Henriksen (DF), som også sidste år forsøgte at få ordningen skåret ned i forbindelse med de dramatiske finanslovforhandlinger og forhandlingerne om personskattelettelser.

"Set fra vores stol er det stadig vigtigt at få gjort noget ved IGU'en. Vi har været modstandere af den fra starten. Det er vi stadigvæk. Vi ser gerne, at man ændrer den og helst afskaffer den," siger Martin Henriksen.

I dag torsdag starter diskussionen om finansloven for alvor, når den førstebehandles i Folketinget.

Midlertidig flygtningestatus

Integrationsgrunduddannelsen er et toårigt praktikforløb, hvor flygtninge kan komme i lønnet praktik og få 20 ugers skoleundervisning. Ordningen blev oprettet i forbindelse med en trepartsaftale i foråret 2016 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Kravet fra Dansk Folkeparti om at droppe IGU-ordningen for denne gruppe af flygtninge er en konkretisering af det paradigmeskifte, som Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, satte på dagsordenen i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i august.

Her gjorde DF-formanden det klart, at partiet vil forsøge at lave et såkaldt paradigmeskifte på udlændingeområdet, som det ikke lykkedes for partiet at få gennemført sidste efterår.

Dengang gik paradigmeskiftet i vasken, fordi det ikke lykkedes for regeringen og Dansk Folkeparti at gennemføre markante personskattelettelser, og som i sidste ende betød, at en skatteaftale blev skubbet til efter nytår.

Regeringen tilbød at ændre ordning

I januar kom det frem i Jyllands Posten, at regeringen tilbage i december var klar til fra 2019 at fjerne paragraf 7, stk. 3-flygtninges mulighed for at bruge IGU-ordningen til at komme ind på det danske arbejdsmarked.

Det er dette tilbud fra regeringen, som Dansk Folkeparti vil have på bordet igen i dette efterår i forbindelse med finanslovforhandlingerne.

"Når regeringen sidste år kom med det her tilbud til os, så må det være fordi, at det er noget, regeringen selv mener, og at det er ok at gennemføre det. Så jeg vil tillade mig at gå ud fra, at regeringen ser positivt på at ændre eller afskaffe IGU’en, når den selv er kommet med det notat, som de fleste, der interesserer sig lidt for politik, efterhånden har set."

Paragraf 7, stk. 3-flygtninge er flygtninge, som har midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark på grund af f.eks. krig i hjemlandet. Det drejer sig bl.a. om de syriske flygtninge, der er kommet til Danmark de seneste år.

Dansk Folkeparti har også tidligere krævet, at det skal fjernes fra IGU-ordningen, at flygtninge kan optjene ret til dagpenge. Det var bl.a. det, som ellers fik fagbevægelsen med på at indgå en IGU-aftale med regeringen og arbejdsgiverne, da den blev indført i foråret 2016. Det krav tager DF igen med til efterårets forhandlinger:

"Vi mener, det er enormt kontraproduktivt, at folk optjener dagpengeret på den her ordning. Når man er færdig med IGU-ordningen, så kan de komme på dagpenge. Så er det ikke så svært at vælge, om man skal over på dagpenge, eller om man skal rejse tilbage til sit hjemland. Det sender et signal om, at deres fremtid er i Danmark," siger Martin Henriksen, der ikke vil sige, hvor vigtigt en afskaffelse eller ændring af IGU-ordningen er for DF her i efteråret:

"Den er selvfølgelig på ønskesedlen. Hvilket nummer den har på ønskesedlen, det venter vi med at sige noget om."

Ordning har rundet 1500 personer

De nyeste tal for IGU-ordningen, som Integrationsministeriet har offentliggjort, er fra juni i år. Her rundende antallet af flygtninge på IGU-ordningen 1500 personer.

Mere end hver tredje af de 1500 flygtninge har ikke gennemført IGU-forløbet. Det skyldes blandt andet, at de har fået ordinær beskæftigelse eller er begyndt på en uddannelse under IGU-forløbet. Det gælder for cirka 40 pct. af dem, der ikke gennemfører IGU-forløbet, skriver Integrationsministeriet.

Dansk Arbejdsgiverforening var med til at indgå IGU-aftalen med LO og regeringen i 2016. Foreningen begræder, at Dansk Folkeparti vil afvikle IGU-ordningen.

"Vi er grundlæggende positive over for IGU-ordningen, så det vil være ærgerligt, hvis man nu vil gå den anden retning med den," siger Rasmus Brygger, chefkonsulent for integration og kvalifikationer i Dansk Arbejdsgiverforening.

Vil det være ok, hvis man i gåseøjne bare fjernede ordningen for paragraf 7, stk. 3-flygtninge?

"Det vil også være ærgerligt at fjerne ordningen for den gruppe. Vi ved, at IGU'en bidrager til beskæftigelsen. Når flygtninge er i landet, og de er en del af arbejdsmarkedet, så skal de selvfølgelig også have mulighed for at bruge det her instrument."

Der er 1500 flygtninge, der er kommet ind på et IGU-forløb. Synes du, det er prangende, når man tager i betragtning, at ordningen har kørt i over to år?

"Vi synes, det er et flot resultat. Det er en helt unik ordning både i Danmark og internationalt. Det tager selvfølgelig noget tid at bygge den her ordning op, men vi hæfter os ved, at både kommuner, virksomheder og flygtningene selv er begejstret for ordningen. Så alt tyder på, at den virker," siger Rasmus Brygger.

Venstre: Det må DF tage med til forhandlingerne

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, mener, at IGU-ordningen har været med til at få flygtninge til at blive en del af det danske samfund.

"Det ønske har Dansk Folkeparti lov til at tage med til forhandlingsbordet. Når det så er sagt, så håber jeg, at vi har en fælles opgave i at få integrereret de her folk på bedst mulig måde. Det har IGU'en været en af nøglerne til," siger Anni Mathiessen, der ikke vil spå om, hvorvidt DF kan få held med at komme igennem med sit ønske i forbindelse med finanslovforhandlingerne.

IGU-ordningen er en forsøgsordning, der skal løbe i tre år. Dermed står den til at udløbe til juni 2019. Det er endnu uvist, om ordningen dermed vil stoppe, eller om den skal forlænges.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også